Broccolisalat med æble
Masser af grøntsager!
Jeg spiser altid masser af grønsager i alle regnbuens farver til både frokost og aftensmad, hvor grønsagerne er den primære del af måltiderne. Jeg elsker at mikse rå grønsager på kryds og tværs tilsat marinader lavet på sunde fedtstoffer. Jeg er inspireret af mine alle eksotiske yogarejser i Asien og Afrika. Jeg holder mig glad, sund og rask med nærende måltider, hjemmeyoga og ting, der giver mig energi og gør mig glad.
Antiinflammatorisk kost – spis dig glad, sund og rask
Hvis du har prøvet nogle af mine opskrifter, ved du også, at jeg ELSKER antiinflammatoriske ingredienser og krydderier, som holder mig sygdomsfri, stabiliserer mit blodsukker, giver mig energi og masser af SMAG. Især i de kolde og mørke vintermåneder kan jeg mærke, at mit sind bliver lysere, og mit immunforsvar bliver stærkere, når jeg spiser antiinflammatorisk.
Du kan også prøve mine lækre opskrifter på grøn kartoffelsalat, tomatsalat med feta og granatæblekerner eller salat med asparges og blåbær. God fornøjelse 💛
Broccolisalat med æble - Opskrift på frisk og sund salat med broccoli, æble, æblecidereddike og rosin
Ingredienser
Broccolisalat
- 1 stk. broccoli
- 1 stk. æble (surt)
- 1 stk. rød peberfrugt
- 1 dl mørke rosiner
- 4 spsk. olivenolie
- 2 spsk. æblecidereddike
- 1 tsk. havsalt
Sådan gør du
- Skyl broccoli, æble og peberfrugt godt - og skær dem meget fint ud.
- Skær rosinerne i mindre stykker.
- Bland grønsager, rosiner og dressing sammen.
Yum! Jeg er også vild med denne broccolisalat.
Virkelig lækkert. Diverse gæster var også begejstrede❤️
Rigtig lækker salat, som selv mændene kunne lide da vi havde gæster 😉