Grøn kartoffelsalat

Grøn kartoffelsalat med kartofler, ærter, radiser og urter
Kartofler er en fantastisk spise, der kan nydes på mange forskellige måder – både varme, kolde, bagte, stegte og i lækre salater som denne.

 

Grøn kartoffelsalat

Denne kartoffelsalat består af let kogte kartofler, der stadig har lidt bid i sig, grøntsager, krydderurter og grøn pesto. Den er hurtig at lave, fuld af vitaminer og mineraler og gør sig godt til både frokost og som tilbehør til aftensmaden.

Du kan med fordel lave en stor portion, så du har til to dage, da salaten let holder sig frisk i smag og tekstur, så længe du først tilføjer pestoen lige inden servering. Så er der også nem mad til dagen efter.

Det eneste du skal bruge

  • 10 stk. små kartofler
  • 1 stk. rødløg
  • 1 lille håndfuld dild
  • 3 håndfulde ærteskud og/eller spinat
  • 5 stk. radiser
  • 2 dl ærter
  • 2 spsk. grøn pesto
  • 1 nips salt

Du skal også prøve disse skønne opskrifter med kartofler – Hasselback kartofler med persille, Knuste kartofler med hvidløg og Sunde samosa med kartofler. God fornøjelse 💛

Grøn kartoffelsalat med kartofler, ærter, radiser og urter

Grøn kartoffelsalat - opskrift på en lækker grøn salat med kartofler og krydderurter

Ingredienser

Grøn kartoffelsalat

  • 10 stk. små kartofler
  • 1 stk. rødløg
  • 1 lille håndfuld dild
  • 3 håndfulde ærteskud og/eller spinat
  • 5 stk. radiser
  • 2 dl ærter
  • 2 spsk. grøn pesto
  • 1 nips salt

Sådan gør du

  • Skyl kartoflerne grundigt. Kog dem i letsaltet vand i ca. 10 minutter, og lad dem køle af.
  • Skær rødløg og radiser i henholdsvis tern og skiver, og hak dild og ærteskud og/eller spinat let.
  • Bland ærter, løg, radiser, halverede kartofler, dild og ærteskud og/eller spinat i en skål.
  • Tilsæt grøn basilikumpesto lige inden servering, og smag salaten til med salt.