Chiagrød med skyr

Chiagrød med skyr - Opskrift på sund chiagrød med topping i flotte lag

Chiagrød med skyr

Jeg elsker chiagrød – og denne opskrift på chiagrød med skyr, ristede nødder og frugt er min favorit! Den er lavet i forskellige lag med skiveskåret frugt, chiagrød, glutenfri havregryn, søde bær, chiagrød med hindbær og er toppet med frugt og ristede nødder. Denne dekorative chiagrød er pyntet med skiveskårede jordbær og kiwi på siderne af glasset. Spis den til morgenmad eller som en sød og sund dessert. Den lækre grød er både sund og antiinflammatorisk med sunde bær, nødder og chiafrø med masser af proteiner, vitaminer og sunde Omega 3-fedtsyrer. Den er både sød og frisk og er tilsat citronsaft og vanilje – den perfekte start på morgenen!

Tip!

Lag på lag-chiagrød med skyr, ristede nødder, bær og frugt. Få opskriften på dekorativ og flot chiagrød i flere lag her. Hvis du har travlt, kan du sagtens lave din chiagrød mere simpel i ét lag med topping – det er helt op til dig.

Antiinflammatorisk kost

Hvis du har prøvet nogle af mine opskrifter, ved du også, at jeg ELSKER antiinflammatoriske ingredienser og krydderier, som holder mig sygdomsfri, stabiliserer mit blodsukker, giver mig energi og masser af SMAG. Især i de kolde og mørke vintermåneder kan jeg mærke, at mit sind bliver lysere, og mit immunforsvar bliver stærkere, når jeg spiser antiinflammatorisk.

Chiagrød med skyr - Opskrift på sund chiagrød med topping i flotte lag
5 baseret på 1 anmeldelser

Chiagrød med skyr - Opskrift på sund chiagrød med lækre toppings

Ingredienser

Chiagrød med skyr

  • 3 spsk. chiafrø
  • 2 dl mælk (alle typer)
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • 1 dl hindbær (frost)
  • 0,5 tsk. citronsaft
  • 3 spsk. skyr
  • 1 stk. kiwi
  • 1 håndfuld hindbær
  • 2 stk. jordbær
  • 1 stk. banan
  • 1 spsk. hasselnødder
  • 1 dl havregryn

Sådan gør du

  • Start aftenen før med at hælde chiafrø, mandelmælk og vaniljesukker i et glas eller en bøtte med låg, og lad chiafrøene blive til grød natten over i køleskabet.
  • Rør rundt i chiagrøden næste morgen, så den ikke klumper, og fordel grøden i to skåle.
  • Tilføj 2 spsk. skyr til den ene skål og bland skyren sammen med chiagrøden.
  • Blend de frosne hindbær, og bland dem sammen med chiagrøden i den anden skål sammen med 1 spsk. skyr.
  • Smag begge skåle til med lidt citronsaft.
  • Rist hasselnødder og havregryn hver for sig på en tør pande, og lad det køle af.
  • Skær kiwi og jordbær i skiver, og anret skiverne i bunden af et stort glas. Læg nogle jordbær- og kiwiskiver mod siden af glasset som vist på billedet for en flot anretning.
  • Fordel den første skål med chiagrød, skyr og citronsaft oven på frugten, og top den med et lag af ristede havregryn.
  • Skær bananer i skiver, og læg derefter et lag med bananskiver og bær.
  • Hæld den anden skål med chiagrød og blendede hindbær oven på bærrene.
  • Top chiagrøden med frugt og ristede nødder.

GRATIS! Hent appen

Danmarks mest populære yoga-app

Download Cathrine Yoga appen - dit selvkærlige redskab med +200 yoga- og meditationsvideoer, yogakure, sunde opskrifter og meget mere! Over +40.000 downloads og +1.000 anmeldelser ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Cathrine Yoga appen