Fennikelsalat
Fennikelsalat med æble, grønkål og lækker salatdressing
En lækker yogasalat, der er sund, frisk og sprød! Når det er vinter, må vi ikke glemme de sprøde salater. Fennikel er proppet med vitaminer og mineraler – og er med til at opretholde et godt immunforsvaret. Fennikel er varmende i sin kraftige smag af anis. Spis salaten samme med varm yogamad, f.eks. indisk dahl eller quinoagryde – Find opskrifterne herunder.
Ingredienser til dressing
- 2 spsk. olivenolie
- 1 spsk. æblecidereddike
- 1 tsk. sennep
- 1 tsk. havsalt
Antiinflammatorisk kost – spis dig glad, sund og rask
Hvis du har prøvet nogle af mine opskrifter, ved du også, at jeg ELSKER antiinflammatoriske ingredienser og krydderier, som holder mig sygdomsfri, stabiliserer mit blodsukker, giver mig energi og masser af SMAG. Især i de kolde og mørke vintermåneder kan jeg mærke, at mit sind bliver lysere, og mit immunforsvar bliver stærkere, når jeg spiser antiinflammatorisk.
God fornøjelse 💛
Fennikelsalat - Opskrift på sund salat med fennikel æbler
Ingredienser
Fennikelsalat
- 1 stk. fennikel
- 2 stk. æbler
- 2 håndfulde grønkål (hakket)
- 2 spsk. olivenolie
- 1 spsk. æblecidereddike
- 1 tsk. sennep
- 1 tsk. havsalt
- 1 spsk. græskarkerner (ristede)
Sådan gør du
- Skær fennilke helt tyndt, gerne med et mandolinjern. Snit grønkålen fint. Rør/pisk olie, eddike og sennep sammen i en skål med salt og peber.
- Skær æbler ud i tynde strimler, lige inden serveringen, eller vend æblerne med masser af citronsaft, så de ikke bliver brune.
- Anret salaten i en skål og hæld dressingen over.
- Fennikelsalat er lækkert til frokost alene, eller som en salattilbehør til aftensmaden.
Super simpel salat! Kan anbefales som tilbehør til gæsterne 🙂