Granatæble juice med appelsin

Granatæble juice med appelsin
Denne lækre juice med granatæble kan trylle solen frem på selv de mest grå dage. Takket være de 4 simple ingredienser – granatæble, appelsin, æble og citron – er denne juice rig på bl.a. C-vitamin. C-vitamin er en kraftig antioxidant, der støtter vores immunforsvar – så nyd endelig et glas af denne juice, også på en grå efterårsdag.

 

Antiinflammatorisk kost – spis dig glad, sund og rask

Hvis du har prøvet nogle af mine opskrifter, ved du også, at jeg ELSKER antiinflammatoriske ingredienser og krydderier, som holder mig sygdomsfri, stabiliserer mit blodsukker, giver mig energi og masser af SMAG. Især i de kolde og mørke vintermåneder kan jeg mærke, at mit sind bliver lysere, og mit immunforsvar bliver stærkere, når jeg spiser antiinflammatorisk.

Du kan også prøve mine lækre opskrifter på gulerodssmoothie og hindbærsmoothie. God fornøjelse 💛

Granatæble juice med appelsin

Granatæble juice med appelsin - Opskrift på en frisk juice med granatæble, appelsin, æble og citron

Ingredienser

Granatæble juice

  • 2 stk. granatæbler
  • 10 stk. appelsiner
  • 4 stk. æbler (røde)
  • 1 stk. citron

Sådan gør du

  • Skær skrællen af appelsinerne eller pil dem.
  • Skær skrællen af citronen.
  • Pil granatæblet og tag kernerne ud, da det er disse, som skal juices.
  • Skær æblerne i både og fjern kernehusene.
  • Juice alle ingredienserne.
  • Hæld juicen gennem en fin si inden servering, så den er helt glat og lækker.
  • Tip! Det anbefales, at vi spiser 600 g frugt og grønt om dagen, også kendt som: Spis 6 om dagen. Et lille glas juice på 100 ml. kan faktisk tælle for 1 af de 6 om dagen - men husk, at det kun tæller for 1, også selvom du drikker flere glas!

GRATIS! Hent appen

Danmarks mest populære yoga-app

Download Cathrine Yoga appen - dit selvkærlige redskab med +200 yoga- og meditationsvideoer, yogakure, sunde opskrifter og meget mere! Over +40.000 downloads og +1.000 anmeldelser ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Cathrine Yoga appen