Sund kransekage
Sund kransekage til din nytårsaften!
Nytårsdag og nytårsaften er for mig en mindfuld tid, hvor jeg vil lave gode ting, der gør mig glad, og spise mindfulde nytårsretter med masser af smag, som også er gode for min krop. Denne opskrift på kransekage stykker er lidt friskere end den traditionelle kransekage, som jeg godt kan synes er lidt for tung og sød. Derfor er disse kransekagestykker tilsat et friskt tvist af ingefær. De bliver så festlige og flotte at servere med lyserøde og grønne farver fra pistacienødder og frysetørret hindbær. Jeg vil lave mine kransekagestykker aftenen før, for jeg skal igen i år tilbringe nytårsdag på den mest mindfulde måde.
Tip!
Du kan bruge sukkerfri marcipan eller den almindelige!
Antiinflammatorisk kost – spis dig glad, sund og rask
Hvis du har prøvet nogle af mine opskrifter, ved du også, at jeg ELSKER antiinflammatoriske ingredienser og krydderier, som holder mig sygdomsfri, stabiliserer mit blodsukker, giver mig energi og masser af SMAG. Især i de kolde og mørke vintermåneder kan jeg mærke, at mit sind bliver lysere, og mit immunforsvar bliver stærkere, når jeg spiser antiinflammatorisk.
Du kan også prøve mine lækre opskrifter på sunde træstammer og marcipantrøfler. God fornøjelse 💛
Sund kransekage - Opskrift på lækker, sprød kransekage til din nytårsaften
Ingredienser
Kransekage
- 500 g marcipan
- 150 g flormelis
- 0,5 tsk. ingefær eller appelsinskal
- 2 stk. æggehvider
Glasur
- 150 g flormelis
- 2 stk. æggehvider
Pynt
- 1 håndfuld pistacienødder
- 1 spsk. hindbærstøv eller krymmel
- 50 g mørk chokolade (smeltet)
Sådan gør du
- Smuldr marcipanen i mindre stykker, og kom den i en skål. Tilsæt 150 g flormelis, 2 æggehvider og revet ingefær, og ælt det sammen med hænderne til en jævn masse. Tilføj evt. lidt mere flormelis efter behov - Dejen skal være klistret.
- Kom lidt vand på hænderne, så kransekagesdejen er lettere at håndtere. Form dejen til kransekagestykker, og læg dem på en bageplade med bagepapir.
- Tænd ovnen på 200 graders varmluft, og sæt kransekagestykkerne på køl, indtil ovnen er varm.
- Bag kransekagestykkerne i 8-10 minutter, til de er blevet let gyldne.
- Lad kransekagerne køle helt af på en rist, når de kommer ud af ovnen.
- Bland en glasur af vand og flormelis, og pisk det sammen.
- Hak pistacienødder.
- Når kransekagestykkerne er kolde, kan du sprøjte glasur på dem i striber med en sprøjtepose og pynte dem med pistacienødder og hindbærstøv. Du kan også smelte chokolade i et vandbad eller i mikroovnen og dyppe bundene i chokolade.
Spændende kreansekage, skal da prøves 🙂
Kære Cathrine
Tak for så mange dejlige opskrifter!
Du har mon ikke en opskrift på kransekage og marcipan uden sukker, men med eksempelvis honning i stedet?
De bedste nytårshilsner
Sandra
Kære Sandra 🙂 Easis har en sukkerfri marcipan! Kh Cathrine