Ovnbagt laks

Ovnbagt laks og rodfrugter med krydderurter, citron og salt

Er du vild med rodfrugter, laks og velsmagende mad, der helst skal være nemt at tilberede og sundt for kroppen? Ja, så er denne opskrift en sand vinder.

Ovnbagt laks med rodfrugter

Rodfrugter er rige på både vigtige vitaminer og mineraler og på kostfibre, der er med til at støtte fordøjelsen og give dig en god mæthedsfornemmelse. ⁠

Samtidig er retten antiinflammatorisk i form af laksen. Laks er nemlig en fed, sund og nærende fisk, da den indeholder sunde omega-3-fedtsyrer samt vigtige vitaminer og mineraler så som D-vitamin, jod og selen, som kan være svære at få nok af fra andre fødevarer.⁠

Rettens krydderurter tilfører også mange sunde vitaminer, mineraler og andre gavnlige mikronæringsstoffer, som er med til at styrke immunforsvaret. Derfor har jeg toppet retten med timian og en frisk purløgsolie 💚⁠

Prøv også min antiinflammatoriske portobello burger eller denne lækre antiinflammatoriske raw gulerodskage 😋

Ovnbagt laks og rodfrugter med krydderurter, citron og salt

Ovnbagt laks - opskrift på ovnbagt laks med rodfrugter, krydderurter, citron og salt

Ingredienser

Ovnbagt laks

  • 300 g gulerødder
  • 300 g kartofler
  • 150 g persillerødder el. pastinakker
  • 300 g jordskokker
  • 1½ spsk. smagsneutral olie
  • 1½ tsk. flagesalt
  • 1 tsk. flydende honning
  • 1 citron
  • 10 stængler timian
  • 3 laksefileter
  • 10 g purløg ca. 1 bundt
  • ½ dl smagsneutral olie

Sådan gør du

  • Vask, skræl og skær gulerødder, kartofler, persillerødder og jordskokker i mindre tern.
  • Vend rodfrugtternene i olien med 1 tsk. salt, honning, ½ spsk. citronsaft og 6 stængler timian.
  • Kom rodfrugterne i et ovnfast fad, og bag dem i en forvarmet ovn på 200 grader varmluft i 30 minutter - eller til de er let møre.
  • Skær 6 skiver citron.
  • Placér laksen oven på rodfrugterne, og top med citronskiver og 4 kviste timian.
  • Drys ca. ½ tsk. flagesalt ud over retten, og bag i yderligere 20 minutter, til laksen er gennemstegt.
  • Lav en purløgsolie ved at blende purløg og olie sammen, og servér den til retten.