Cathrine underviser yoga der giver mere energi på yogarejse til Bali

25. september 2021

Ingen energi – Sådan får du mere power

Ingen energi? Vintertræthed, lavt energiniveau samt vinterdepression er meget kendte tilstande, når mørket kommer. Jeg har samlet 5 ting, som giver mere energi og overskud. De kan alle være med til at løfte dit mentale energiniveau, genfinde dit gode humør eller få dig til at “holde hovedet varmt” (koldt), så du tænker klart på trods af livets op- og nedture og det mørkere vejr. Lige nu befinder vi os i den mørkeste tid. Det er sundt at vende mørke til noget positivt, hyggeligt og rart. Du skaber din virkelighed med dine tanker.

Ingen energi – Sådan får du mere power

  1. Antiinflammatorisk kost
  2. Musik
  3. Yoga og meditation
  4. Sov godt
  5. Chokolade

1. Spis dig glad, sund og rask

Engang troede man bare, at hjernen var en fast og upåvirkelig masse. Nu ved vi, at hjernen udvikler sig – og har brug for næringsstoffer og nye byggesten. Forskningen viser, at dit humør påvirkes af kosten, da kosten giver hjernen de kemiske stoffer, som den har brug for. Når du mærker følelsen af glæde, er det hjernen, som har sendt elektriske impulser rundt i kroppen. Vidste du, at du kan spise dig glad? Jeg anbefaler at spise en antiinflammatorisk kost, så du kan holde dig glad, sund og rask i de mørke måneder. Antiinflammatoriske fødevarer indeholder høje mængder af antioxidanter, der fremmer kroppens egen evne til bekæmpe samt forebygge betændelsestilstande.

2. Lyt til musik

Musik kan skabe en ny energi eller stemning MEGET hurtigt. Jeg får i skrivende stund lyst til at starte min rare yogachill-liste. Musik er et fantastisk middel mod lavt energiniveau og humør. Det kan være helt basale sange til lyd-healing og sovemeditationer. Du kan endda gå i musikterapi mod depression og negative tankemønstre. For mig er det indlysende, at musik er godt for krop, sind og sjæl. Hvor ofte har du ikke hørt en sang i radioen eller på caféen, som gav dig mere energi og vendte dit humør? Undersøgelser viser, at musik påvirker særlige centrer i hjernen, som bringer os i bestemte sindsstemninger alt efter hvad, vi hører. Musikterapeuter anbefaler, at vi kun hører musik 20 minutter i timen, så hjernen ikke vender sig til musikken. Dermed bibeholder vi magien i musikken hver gang, vi lytter til den!

3. Yoga og meditation

Hvad gør yoga og meditation ved hjernen? Meditation kan ændre din hjerne! Et studie fra UCLA viser, at mennesker, som praktiserede yoga og meditation over en længere periode, havde en bedre ”vedligeholdt” hjerne end mennesker, som ikke mediterede. Det vil sige, at hjernen ældes langsommere med en kontinuerlig meditations-praksis. Derved kan du holde din hjerne sund og ung i længere tid. Det er selvfølgelig ikke muligt at stoppe kroppens naturlige ældningsproces.

Meditation kan desuden ændre hjernens strukturer og give bedre indlæring, hukommelse og koncentrationsevne. Meditation har ligeledes vist at være på samme niveau som antidepressiv medicin. Meditation kan selvfølgelig ikke kurere depression alene – men kan ligesom antidepressiv medicin påvirke de depressive symptomer mærkbart i den positive retning. Yoga og meditation hjalp mig ud af mit eget mørke, hvorfor jeg i dag underviser med verdens største passion. Jeg deler fra hjertet, når jeg underviser, hvilket gør min undervisning autentisk, transformerende og personlig (for DIG).

Mere energi – Kom i gang med yoga 💛

I mit store yogabibliotek finder du altid 5 gratis yogavideoer, som du kan nyde. Du kan også downloade Cathrine Yoga app’en → og få adgang direkte på din iPhone, iPad eller smartphone. Cathrine Yoga app’en er downloadet mere end +25.000 gange og indeholder også +150 gratis opskrifter. Namasté 😍

Cathrine Yoga appen

4. Søvn

Søvn er SÅ alfa og omega for dit energiniveau, humør og ingen energi. Sover du dårligt om natten? Dine hormoner reduceres i hjernen, hvis du ikke sover nok timer om natten. Det tager blot 6 dårlige nætter at vende op og ned på humøret. Efter en længere periode med dårlige og søvnløse nætter ændrer din hormonprofil sig, så den ligne en med depression. Desuden er søvnen med til at regulere appetitten. Det betyder, at du er mere sulten, hvis du ikke sover nok. Søvnen er også med til at omsætte det overskydende lager af kulhydrater og fedt. Der er mange gode grunde til at sove godt om natten!

5. Chokolade

Der er ikke nogen forskning, som beviser, at chokolade kan kurere sygsomme. Det er dog bevist, at mørk chokolade fremmer sexlysten, har en afslappende effekt og kan fremkalde en lykkefølelse. Hvis du spiser 12 kilo chokolade, vil du faktisk opleve en hashrus! Det vil jeg dog ikke opfordre til, men så virkningsfuld er chokolade altså.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.