Rocky road

Rocky road - Opskrift på hjemmelavet og sund rocky road med pistacie
Rocky road, der knaser i munden og er både sunde og lækre ❤️ De er så nemme at lave og smukke at servere for dine gæster 🙏🏼 Denne hjemmelavet udgave er uden tilsat sukker, men smager så sødt og lækkert af peanutbutter, chokolade og appelsin, og de får den lækreste konsistens med bløde, sukkerfri skumfiduser, knasende, sunde pistacienødder og poppet quinoa.

 

Dine snacks bliver til superfood

Poppet quinoa er fyldt med vigtige næringsstoffer og gør dine snacks til en “superfood”. Prøv også mine lækre proteinkugler med kakao og poppet quinoa.

Antiinflammatorisk kost 

Hvis du har prøvet nogle af mine opskrifter, ved du også, at jeg ELSKER antiinflammatoriske ingredienser og krydderier, som holder mig sygdomsfri, stabiliserer mit blodsukker, giver mig energi og masser af SMAG. Især i de kolde og mørke vintermåneder kan jeg mærke, at mit sind bliver lysere, og mit immunforsvar bliver stærkere, når jeg spiser antiinflammatorisk.

Du kan også prøve mine lækre opskrifter på sunde mokka trøfler, sunde romkugler og sunde snickers. God fornøjelse 💛

Rocky road - Opskrift på hjemmelavet og sund rocky road med pistacie

Rocky road - Opskrift på hjemmelavet rocky road med skumfiduser og pistacienødder

Ingredienser

Rocky Road

  • 200 g mørk chokolade
  • 1-2 håndfulde skumfiduser (evt. sukkerfri)
  • 3 spsk. peanutbutter
  • 1 tsk. appelsinskal
  • 50 g pistacienødder
  • 50 g hasselnødder
  • 4 spsk. poppet quinoa (fra helsekost)
  • 25-50 g frysetørret hindbær (fra helsekost)

Sådan gør du

  • Hak pistacie- og hasselnødder, klip skumfiduser i mindre stykker, og riv skallen af en halv appelsin.
  • Kom nødder, skumfiduser, poppet quinoa, revet appelsinskal og frysetørret hindbær i hver sin skål.
  • Smelt chokoladen i et vandbad eller i mikroovnen.
  • Vend først peanutbutter i chokoladen, da varmen fra chokoladen hjælper peanutbutteren med at smelte. Vend derefter resten af ingredienserne i chokoladen - Men gem lidt af hver topping som pynt.
  • Hæld chokolademassen ud på en plade med bagepapir i et tykt lag.
  • Pak bagepladen ind i en pose, eller læg den i en boks, så chokoladen ikke bliver våd, og sæt den i fryseren.
  • Tag pladen ud af fryseren, når chokoladen er stivnet, og skær den i stykker.
  • Servér dine Rocky Road med det samme, mens de er kolde, og opbevar dem i en bøtte i køleskabet.

GRATIS! Hent appen

Danmarks mest populære yoga-app

Download Cathrine Yoga appen - dit selvkærlige redskab med +200 yoga- og meditationsvideoer, yogakure, sunde opskrifter og meget mere! Over +40.000 downloads og +1.000 anmeldelser ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Cathrine Yoga appen