Sund waldorfsalat

Sund waldorfsalat - Opskrift på waldorfsalat med selleri og krydderurter

Sund waldorfsalat med selleri og blåbær 💙 Denne waldorfsalat er en sundere og mere frisk version af den traditionel waldorfsalat, fordi vindruerne er skiftet ud med næringsrige blåbær, dressingen er mere fedtfattig, den er uden tilsat sukker og rig på krydderurter. Brug den som tilbehør juleaften og min sunde risalamande med kokos og tranebær til dessert,  for at give din jul et mere moderne tvist, men du kan også sagtens spise den året rundt som tilbehør til din aftensmad.

Sund waldorfsalat - Opskrift på waldorfsalat med selleri og krydderurter

Sund waldorfsalat - Opskrift på waldorfsalat med selleri og krydderurter

Ingredienser

Sund waldorfsalat

  • 1 bundt kørvel (eller persille)
  • 2-3 spsk. fløde
  • 2-3 dl creme fraiche 9%
  • 4 stk. æbler
  • 1 håndfuld blåbær
  • 1 bundt bladselleri
  • 1 stk. citron
  • 1-2 spsk. agavesirup (eller honning)
  • 150-200 g valnødder
  • 0,5 stk. havsalt

Sådan gør du

  • Læg en lille håndfuld blåbær, valnødder, kørvel og et æble til side, som du skal bruge som topping.
  • Kog lidt vand, og skold valnødderne i en si eller et dørslag, så du fjerner bitterheden i nødden. Valnødderne skal kun lige skoldes og ikke ligge i vandbad - så bliver de nemlig bløde.
  • Mens valnødderne tørrer, hakker du æblerne i små tern, sellerien i mindre skiver, halverer blåbærene og kommer det hele i en stor salatskål. Tilsæt hele eller grofthakkede valnødder, når de er tørre - alt efter, hvad du foretrækker.
  • Rør en dressing af 3 spsk. piskefløde, 2 dl cremefraiche, 1-2 spsk. honning, skallen fra en øko-citron og saften fra en halv citron. Hak 1-2 håndfulde kørvel, og bland det i dressingen. Smag dressingen til med en smule salt og evt. lidt mere citronsaft eller honning.
  • Vend først salaten  i dressingen lige inden servering. Pynt toppen af salaten med hele blåbær, hakket kørvel og æble i skiver.