Vegetarisk butter chicken

Vegetarisk butter chicken - Opskrift på lækker, sund & indisk butter chicken
Jeg har lavet verdens bedste opskrift på vegetarisk butter chicken, hvor jeg har skiftet kylling ud med lækre grøntsager med bid i! Denne vegetariske butter chicken er lavet med butternut-græskar, kartofler og masser af antiinflammatoriske krydderier, der giver retten ekstra smag, og som samtidig styrker kroppen indefra. Den er lige så cremet og lækker som en traditionel butter chicken, men den er tilsat vigtige ingredienser, som styrker immunforsvaret og har en antiinflammatorisk effekt på kroppen. Du kan både spise retten med eller uden ris eller skifte ris ud med lækkert naanbrød. Den smager også dejligt med for eksempel hvid quinoa, som tilfører retten sunde proteiner.

 

Antiinflammatorisk kost

Hvis du har prøvet nogle af mine opskrifter, så ved du også, at jeg ELSKER antiinflammatoriske ingredienser og krydderier, som holder mig sygdomsfri, stabiliserer mit blodsukker, giver mig energi og leverer masser af SMAG til maden. Især i de kolde og mørke vintermåneder kan jeg mærke, at mit sind bliver lysere, og mit immunforsvar bliver stærkere, når jeg spiser antiinflammatorisk kost.

Du kan også prøve mine lækre, antiinflammatoriske opskrifter på for eksempel indisk dahl, indisk curry med kokosmælk eller cremet karryrisotto. God fornøjelse 💛

Vegetarisk butter chicken - Opskrift på lækker, sund & indisk butter chicken
5 baseret på 1 anmeldelser

Vegetarisk butter chicken - Opskrift på smagsfuld, sund og simpel gryderet

Ingredienser

Vegetarisk butter chicken

  • 1 stk. butternut græskar
  • 8 stk. kartofler
  • 1 stk. løg
  • 4 fed hvidløg
  • 0,5 stk. rød chili
  • 8 cm ingefær
  • 1 dåse tomatpuré
  • 2-3 spsk. ghee (eller smør)
  • 4 spsk. sojafløde (eller madlavningsfløde)
  • 1 dåse kokosmælk
  • 2-3 tsk. stærk karry
  • 2 tsk. spidskommen
  • 1 tsk. chilipulver
  • 0,5 tsk. havsalt
  • 200 g ris (til servering)

Topping:

  • 100 g neutral yoghurt
  • 1 bundt bredbladet persille
  • 1 håndfuld cherrytomater

Sådan gør du

  • Skyl, halvér, og udhul butternut-græskaret, og skær det i små tern.
  • Skyl, og rens kartoflerne, og skær dem i små tern.
  • Steg græskar og kartofler i en gryde med lidt olie i fem minutter.
  • Tilsæt finthakket løg og hvidløg, og lad det stege videre i to minutter.
  • Tilsæt revet ingefær, finthakket chili, chilipulver, spidskommen og karry, og lad det hele stege i 5-7 minutter.
  • Tilsæt kokosmælk, tomatpuré, ghee og fløde, og lad det simre, til alle grøntsager er møre.

GRATIS! Hent appen

Danmarks mest populære yoga-app

Download Cathrine Yoga appen - dit selvkærlige redskab med +200 yoga- og meditationsvideoer, yogakure, sunde opskrifter og meget mere! Over +40.000 downloads og +1.000 anmeldelser ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Cathrine Yoga appen