Verdens bedste boller

Sunde, sprøde og glutenfri boller med rødbede hummus
Verdens bedste boller! Duften har hjemmebagte boller er bare for skøn. Her får du opskriften på mine populære glutenfri boller. Verdens bedste boller, der smager ekstra godt med et tykt lag hummus. Der er nogle gode grundregler, når vi taler glutenfri bagning. Jeg bruger som altid to billige basisingredienser, der gør dine glutenfri boller luftige indeni og sprøde udenpå!

 

Glutenfri bagning

Til glutenfri bagning bruger jeg som altid to basisingredienser, nemlig yeast tørgær (16,50 kr.) og fiberhusk (bageversionen), der begge er med til at gøre glutenfri boller luftige indeni og sprøde udenpå. Gennem tiden har jeg modtaget overvældende mange positive tilbagemeldinger. Det varmer mit hjerte, at mine opskrifter bliver brugt igen og igen.

Antiinflammatorisk kost – spis dig glad, sund og rask

Hvis du har prøvet nogle af mine opskrifter, ved du også, at jeg ELSKER antiinflammatoriske ingredienser og krydderier, som holder mig sygdomsfri, stabiliserer mit blodsukker, giver mig energi og masser af SMAG. Især i de kolde og mørke vintermåneder kan jeg mærke, at mit sind bliver lysere, og mit immunforsvar bliver stærkere, når jeg spiser antiinflammatorisk.

Du kan også prøve min lækre opskrift på glutenfri chiaboller. God fornøjelse 💛

Sunde, sprøde og glutenfri boller med rødbede hummus
5 baseret på 20 anmeldelser

Verdens bedste boller - Opskrift på sprøde, sunde og glutenfri boller

Ingredienser

Chia-blanding

  • 2 spsk. chiafrø
  • 1,5 dl vand

Verdens bedste boller

  • 1 spsk. olie f.eks. kokosolie eller olivenolie
  • 3 dl lunkent vand
  • 200 g glutenfri mel f.eks. fuldkornsrismel og havremel
  • 2 spsk. frø og kerner f.eks. hørfrø og solsikkekerner
  • 2 spsk. fiberhusk (den gule bageversion)
  • 1 tsk. tørgær (den orange yeast)
  • 1 tsk. havsalt

Sådan gør du

  • Lav din egen “chia-blanding” i en lille skål og lad frøene suge al væsken til sig i 10 minutter.
  • Bland alle de tørre ingredienser og tilsæt chia-blandingen.
  • Bland nu de våde ingredienser og mix det hele sammen.
  • Lad dejen hæve i 30 minutter.
  • Tænd ovnen på 200 graders alm. ovn.
  • Form 10 små boller med en våd ske og våde fingre, så dejen ikke klistrer fast. Drys med lidt ekstra mel.
  • Lad dem efterhæve i 30 minutter.
  • Bag dine glutenfri boller ved 200 graders alm. ovn i 45 minutter, indtil de er gyldenbrune.

GRATIS! Hent appen

Danmarks mest populære yoga-app

Download Cathrine Yoga appen - dit selvkærlige redskab med +200 yoga- og meditationsvideoer, yogakure, sunde opskrifter og meget mere! Over +40.000 downloads og +1.000 anmeldelser ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Cathrine Yoga appen