bogen Yoga for løbere og luntere

23. september 2018

Yoga for løbere og luntere af Susanne Lidang – boganbefaling

Kender du Susannes Løberhilsen? Yogabogen, Yoga for løbere og luntere, er en hyldest til alle løbere.

Yoga for løbere og luntere af Susanne Lidang

Susanne er Hatha Yogalærer samt forfatter til yogabøgerne, Vild med yoga og Yoga for løbere og luntere. Du kender måske Susanne fra hendes store udendørs yogaevents?

”Det er en gave at være vidne til, hvordan folk med yogaen opnår bedre balance og løbe-flow og på egen krop mærker, hvordan den forbedrede løbestil gør løbet både lettere og sjovere! (…) Med den kropsbevidsthed, du opnår med yoga, bliver det automatisk sjovere at hoppe i løbeskoene, og med god sandsynlighed bliver du ovenikøbet en hurtigere løber.”

Løberhilsen

I bogen får du en række dejlige eksempler på yogaøvelser, der er særligt gode til løbere og luntere. Susanne har fokus på yoga, der kan fremme din løbepræstation. Hun beskriver, hvordan særlige yogastillinger kan styrke din løbeglæde.

Før i tiden var Susanne en ihærdig løber, hvor hun bare fokuserede på at løbe så meget som muligt. Hun glemte dog at mærke helt efter, hvordan kroppen havde det med dét. At løbe meget. Det resulterede desværre i en skade, der gjorde, at hun ikke kunne løbe i lang tid. Her fandt hun yogaen, og yogaen hjalp hende tilbage til løbet. Susanne fik øjnene op for, hvordan yogaen gjorde hende hurtigere løbeklar – men også, hvordan yogaen gjorde selve løbeoplevelsen rarere og langt bedre.

I bogen finder du Susannes fine Løberhilsen samt en række yogaprogrammer til de enkelte kropsdele. Du får et hav af illustrationer og konkrete yogastillinger, der er særligt gode til for eksempel ømme skinneben eller knæproblemer.

Yoga for løbere og luntere kan købes på Bog-idé.dk og Saxo.com →

Cathrine synes …

Susannes bog er let, overskuelig og perfekt til løberen, der gerne vil tage løbet to the next level. Jeg er vild med Susannes Løberhilsen, der udspringer af den traditionelle Solhilsen. Susanne er uddannet Hatha Yogalærer, og derfor bygger bogen på alle de bedste Yang baserede yogastillinger.

Camilla synes …

Bogen gav mig helt lyst til at komme ud og løbe meget mere. Og ikke bare løbe, men at løbe med et øget fokus og nærvær på mig selv og min krop. Tanken om at kombinere yogaen og løbet virker rigtig fin.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.