2. april 2023
Dyrk yoga på 30 minutter!
Jeg har samlet nogle af mine bedste yogavideoer, som kun tager 30 minutter.
Skab dybere kontakt til dig selv og din feminitet. Yogaklassen er skræddersyet til kvinder og består af en række rolige yin yogastillinger, der stimulerer Endokrinmeridianen, der flyder langs bagsiden af armene. Yogastillingerne strækker bindevævet omkring mave, hofter, bækken og lænd og virker beroligende på nervesystemet, reducerer stress og uro, balancerer hormonsystemet samt skaber kontakt til din feminitet. Du vil mærke en dybere og mere nærværende kontakt til dig selv. Kom i gang med woman yin →
Skab balance i dine chakraer med groundende yin yoga. Yogaklassen består af en række groundende yin yogastillinger, der stimulerer og balancerer kroppens syv chakraer. Du vil lære om chakraernes betydning og mærke energihealingen i din krop. Chakraer er energipunkter i kroppen og stammer fra indisk medicin. Når chakraerne er i balance, vil du mærke en følelse af fysisk og mental velvære, balance og harmoni. Kom i gang med chakra yin →
Start dagen med selvkærlighed, styrke og indre ro. Yogaklassen består af en række yogastillinger, der både strækker kroppens bindevæv (yin yoga) og styrker kroppens muskler, sener og led (yang yoga). Yogaklassen er designet til at stimulere Mave- og Miltmeridianerne, der flyder langs forsiden af kroppen, benene og fødderne. Ifølge det kinesiske organur – dit indre ur – er Mave- & Miltmeridianerne mest aktive fra kl. 07.00-11:00. Yogastillingerne kan hjælpe dig med at styrke kroppens naturlige fordøjelsesprocesser og skabe indre ro, tryghed og jordforbindelse. Kom i gang med wake up flow yoga→
Giv dig selv en mindful pause og find ny energi. Yogaklassen består af en række yogastillinger, der både strækker kroppens bindevæv (yin yoga) og styrker kroppens muskler, sener og led (yang yoga). Yin yoga er den groundende og meditative yogapraksis, mens yang yoga er den styrkende og energifyldte. Yin yang yoga er en blanding af begge dele – det rolige og det energiske, hvor yin og yang yogastillinger kombineres til en selvkærlig praksis. Kom i gang med mindful yin yang yoga →
Giv slip på dagens mange indtryk og styrk kroppens naturlige udrensningsprocesser. Yogaklassen består af en række udrensende yogastillinger, der både strækker kroppens bindevæv (yin yoga) og styrker kroppens muskler, sener og led (yang yoga). Yogaklassen er designet til at stimulere Nyrer- & Blæremeridianerne, der flyder langs bagsiden af kroppen samt forsiden og indersiden af benene. Yogastillingerne kan hjælpe dig med at styrke kroppens naturlige udrensningsprocesser og give dig en følelse af mere selvværd, selvaccept og viljestyrke. Kom i gang med detox yin yang yoga →
I mit store yogabibliotek finder du altid 5 gratis yogavideoer, som du kan nyde. Du kan også downloade Cathrine Yoga app’en → og få adgang direkte på din iPhone, iPad eller smartphone. Cathrine Yoga app’en er downloadet mere end +25.000 gange og indeholder også +200 gratis opskrifter. Namasté 😍
Kommentarer