Grøn gazpacho med galiamelon, agurk, peberfrugt, hvidløg og avokado 🌱🥑 Prøv opskriften på kold sommersuppe. Antiinflammatorisk, grøn og frisk. Grøn gazpacho er fyldt med ingredienser, som din krop bare vil elske og som nærer kroppen indefra. Spis dig glad, sund og rask!
Se også:
Yin Yogauddannelse i Danmark >>
Cathrine Yoga Online – Online yoga, meditation og mindfulness >>
Grøn gazpacho – Opskrift på den bedste kolde suppe med galiamelon
Grøn gazpacho
Ingredienser
- 1 galiamelon uden kerner
- 1 agurk uden kerner
- 1 grøn peberfrugt
- 1 avokado
- 2 fed hvidløg
- 1 spsk olivenolie
- 2 spsk æblecidereddike
- Havsalt
- Persille eller basilikum (smages til)
Sådan gør du
- Start med at skære lidt tern af det inderste af melonen og strimler af agurken (Skal bruges til pynt).
- Blend alle øvrige ingredienser sammen til en kold suppe.
- Smag til med persille og basilikum efter dine egne præferencer.
- Suppen skal serveres så kold som mulig. Sørg for at blende suppen i god tid, sæt den på køl og nyd den kold.
Noter
Tip: Hvis din blender har svært ved at blende ingredienserne, kan du komme en smule vand i.
Prøv også: Rød gazpacho >>
Hvad er antiinflammatorisk kost?
At spise antiinflammatorisk handler om at implementere særlige krydderier og sunde ingredienser i din kost, som modvirker inflammation i kroppen. Kosten styrker dit immunforsvar, din fordøjelse, din nattesøvn og dit energiniveau. Ud over de sunde egenskaber ved antiinflammatoriske opskrifter, vil du også mærke, at dine smagsløg bliver forkælet! Opskrifterne er nemlig fulde af SMAG fra især krydderier og smagfulde grøntsager. Når maden smager af mere, vil du også opleve, at du spiser mindre, fordi du stimulerer dine smagsløg og oplever meget mere nydelse, mens du spiser. Det er vigtigt at understrege, at antiinflammatorisk kost IKKE er en kur! Det er en mindfuld livsstil, der giver kroppen alle de vigtige vitaminer og mineraler, den har brug for. Læs meget mere om antiinflammatorisk kost her >>
1 kommentar
Hej Cathrine. Den er så lækker, skal jeg sige dig. Jeg er en ældre dame, men mine interesser er der stadig for sund kost m.m. Hav en god tur. Gitte