Cathrine forbereder sig til Kuldeåndedrættet Sitali pranayama der giver et roligt sind

13. september 2021

Kuldeåndedrættet – Sitali pranayama

Kuldeåndedrættet er det kølende åndedræt, som balancerer din indre ild ved at sænke kropstemperaturen. Den kølende effekt mærkes, når du tager en indånding ind igennem tungen. Øvelsen praktiseres ved at rulle tungen sammen som et sugerør eller en mexicansk taco, hvorefter du trækker vejret ind. Hvis du ikke kan rulle tungen, kan du i stedet runde læberne og trækker vejret ind. Kuldeåndedrættet virker beroligende på nervesystemet, sænker blodtrykket samt hjælper dig med at give slip på irritation og vrede (ild). Kuldeåndedrættet er særligt godt for pitta-kroppen, der inden for den indiske ayurveda er den varme og transformerende dosha.

Kuldeåndedrættet – Sitali pranayama for nervesystemet og et roligt sind

Sådan gør du:

  1. Sæt dig i en behagelig meditationsstilling med rank ryg og lukkede øjne.
  2. Hvil hænderne på maven eller på dine knæ. Rul tungen sammen ved at bringe begge sider af tungen sammen som et sugerør. Form læberne som en cirkel og placér tungespidsen mellem læberne.
  3. Tag en dyb indånding ind igennem tungen og læberne. Fyld lungerne op med luft og lad luften sive ned til maven. På udåndingen lukkes munden, mens luften sives ud igennem næsen.
  4. Fortsæt dit kuldeåndedræt 5-10 gange for at opnå en kølende og beroligende effekt.

Kuldeåndedrættet - Sitali pranayama for nervesystemet og et roligt sind

Kuldeåndedrættet – Åndedrætskontrol

Pranayama, åndedrætsøvelser og vejrtrækning er et af de emner, som vi fordyber os i på mine yogauddannelser. Pranayama betyder åndedrætskontrol og kontrol af livsenergien i kroppen. Prana betyder livskraft og energi – og ayama betyder kontrol og forlængelse af energien. Pranayama består af en række åndedrætsøvelser og teknikker, der balancerer livsenergien i kroppen. Prana er fundamentet for og essensen af al liv. I ældgamle yogaskrifter har yogierne observeret åndedrættets effekt på dyr og menneskers sundhed. De observerede, at dyr, der trak vejret overfladisk og hurtigt – for eksempel hunde, havde en kortere levetid end dyr, der trak vejret dybt og roligt – for eksempel skildpadder. Disse observationer fik yogierne til at praktisere pranayama som en livsforlængende praksis. Når du kan kontrollere dit åndedræt og livsenergien, kan du kontrollere din sindsstemning.

Fordele ved pranayama

  • Renser kroppen for affaldsstoffer
  • Beroliger nervesystemet
  • Reducerer stress og indre uro
  • Giver dig mere energi og overskud
  • Styrker dit immunforsvar
  • Øger din kreativitet
  • Styrker dit selvværd
  • Giver en følelse af accept og tillid
  • Sænker blodtrykket
  • Tilfører ilt til hjernen og giver mental klarhed

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.