3-dages juice detox med et hav af lækre og smagfulde juice og smoothies. I denne weekend tager jeg igen på en 3-dages juicekur. Jeg giver kroppen og fordøjelsessystem en pause fra den faste føde og drikker udelukkende juice, smoothie og hjemmelavet olieshot. Jeg elsker at spise og drikke naturens råvarer – og især kombinationen er det søde, sure og bitre. Det er hverken for at tabe mig eller for at banke mig selv oveni knolden. Det er vitterligt for at forkæle mig selv, min krop og mit sind. Bryde vaner, rutiner og faste måltider.
Se også:
Online Yoga Studio – Yin Yoga, meditation og mindfulness >>
Yogarejser – Zanzibar, Italien, Spanien, Sverige, Samsø & Møn >>
Yogauddannelser – Bali & Zanzibar >>
3-dages juice detox
Jeg får helt festfyrværkeri i øjnene af alle de fantastiske farver. Jeg elsker juice! Særligt dén med rødbede, gulerod og ingefær. Alle disse juices består udelukkende af økologisk frugter og grøntsager. Jeg drikker typisk 6 juices pr. dag á en halv liter. Jeg sørger for at drikke rigeligt med vand og supplerer altid med 1-2 olieshots (morgen & eftermiddag). Mine olieshots bestod af to spsk. MK Organic Pure Oil W til kvinder og to spsk. MK Organic Pure Aronia A.
Få alle mine juice og smoothie opskrifter her >>
Sunde smoothies
Ingredienser
Grøn smoothie
- 3 håndfulde spinatblade
- 1 banan
- 1 avokado
- 1 cm ingefær
- 3-5 dl plantemælk
Hindbær, blåbær eller jordbærsmoothie
- 3 håndfulde bær hindbær, blåbær, jordbær eller andre bær
- 1 banan
- 3-5 dl plantemælk
- 1 tsk agavesirup
Chokolade smoothie
- 2 bananer
- 1 spsk rå kakaopulver
- 1 spsk peanutbutter
- 3-5 dl plantemælk
- 1 tsk agavesirup
Sådan gør du
- Blend alle ingredienserne sammen i en blender. Opskrifterne svarer til to glas! Jeg drikker mindst én smoothie om dagen.
Noter
Plantemælk er f.eks. havredrik, risdrik, mandeldrik eller soyamælk
- og sirup kan være kokossirup, agavesirup eller yaconsirup.
1 kommentar
Jeg har så længe gerne ville prøve at udrense og booste min krop med en juicekur. Det lyder simpelthen så spændende! 😀