Æggemuffins med spinat

Æggemuffins med spinat - Opskrift på nemme og sunde æggemuffins
Æggemuffins med spinat og peberfrugt 🌱  Nemme, proteinrige og mættende. Det er en nem madpakke-opskrift, da de kan laves i god tid – og kan opvarme samt fryse dem ned! Herhjemme laver jeg typisk disse æggemuffins til morgenmad, mens jeg laver omelet til aftensmad (Samme opskrift, men blot på en pande med kokosolie). Jeg anbefaler altid at bruge økologiske frilands-æg og grønsager.

 

Antiinflammatorisk kost – spis dig glad, sund og rask

Hvis du har prøvet nogle af mine opskrifter, ved du også, at jeg ELSKER antiinflammatoriske ingredienser og krydderier, som holder mig sygdomsfri, stabiliserer mit blodsukker, giver mig energi og masser af SMAG. Især i de kolde og mørke vintermåneder kan jeg mærke, at mit sind bliver lysere, og mit immunforsvar bliver stærkere, når jeg spiser antiinflammatorisk.

Du kan også prøve mine lækre opskrifter på frokostsalat med æg eller sund æggekage med spinat. God fornøjelse 💛

Æggemuffins med spinat - Opskrift på nemme og sunde æggemuffins

Æggemuffins med spinat - Opskrift på mættende og sunde æggemuffins

Ingredienser

Æggemuffins

  • 6 stk. æg
  • ½ dl plantemælk
  • ½ stk. rød peberfrugt
  • ½ stk. forårsløg
  • 1 håndfulde spinatblade
  • 1 bundt persille
  • 1 tsk. havsalt

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 180 graders varmluft.
  • Pisk æggene og tilsæt mælk, salt og peber.
  • Skær grønsagerne i små tern og fordel fyldet i dine muffinsforme.
  • Hæld æggemassen ud over fyldet.
  • Bag dine æggemuffins ved 180 graders varmluft i ca. 15 minutter.