Cornflakestoppe
Cornflakestoppe med peanutbutter
Cornflakestoppe er en hurtig, let og lækker opskrift, som alle i familien kan være med til at lave. Det er en hyggelig aktivitet at lave sammen – også i juletiden. Jeg har valgt at komme en sød og lækker peanutbutter ind i mine toppe, som størkner let, når de har sat sig.
Gør dine toppe glutenfri og veganske
Jeg har brugt glutenfri cornflakes til denne opskrift, men du kan også bruge almindelige cornflakes, og du kan ligeledes vælge en vegansk chokolade, hvis du ønsker en vegansk udgave.
Det eneste du skal bruge
- 100 g mørk chokolade
- 50 g peanutbutter
- 2 spsk. ahornsirup
- 100 g cornflakes (glutenfri)
- flagesalt
Du kan også prøve mine lækre opskrifter på sunde vaniljekranse og chokoladetrøfler med et strejf af jul 💛
Cornflakestoppe - opskrift på sund konfekt med cornflakes og chokolade
12 stk.
Forberedelse: 10 min
Tilberedning: 10 min
Ingredienser
Cornflakestoppe
- 100 g mørk chokolade
- 50 g peanutbutter
- 2 spsk. ahornsirup
- 100 g cornflakes (glutenfri)
- flagesalt
Sådan gør du
- Smelt chokoladen i et vandbad.
- Kom peanutbutter og ahornsirup i en gryde, og opvarm det ved svag varme.
- Kom cornflakes i en skål, og knus dem let med hænderne.
- Hæld chokolade over cornflakesene.
- Lav små cornflakestoppe på en bageplade med bagepapir, og kom peanutbutter ind imellem cornflakes-/chokoladelagene.
- Drys flagesalt hen over cornflakestoppene, og lad dem stå, til chokoladen er størknet.
Noter!
- Sæt ikke cornflakestoppene på køl, da det kan gøre chokoladen hvid, fordi luftfugtigheden kan være høj i et køleskab, hvilket kan udskille sukkeret i chokoladen.
Jeg er vild med denne opskrift – og jeg bruger altid glutenfri cornflakes. Kan varmt anbefales!