Ferrero Rocher-kugler

Ferrero rocher kugler

Sunde og lækre Ferrero Rocher kugler

Denne sundere udgave af Ferrero Rocher kan få de flestes mund til at løbe i vand! Kuglernes masse består af dadler, sorte bønner, havregryn, ristede hasselnødder og smeltet chokolade og er rullet i groft blendede hasselnødder. Hvis du ønsker nogle endnu sødere og mere autentiske Ferrero Rocher-kugler kan du efterfølgende overtrække dem med smeltet mælkechokolade. Dette er en opskrift, hvor alle kan være med, store som små.

Det skal du bruge

Du kan også prøve at lave mine lækre opskrifter på chokoladetrøfler med et strejf af jul, marcipantrøfler og disse lækre cornflakestoppe 😋 God fornøjelse!❤️

Ferrero rocher kugler
5 baseret på 1 anmeldelser

Ferrero Rocher-kugler - opskrift på sunde og lækre hjemmelavede Ferrero Rocher-kugler

Ingredienser

Ferrero Rocher-kugler

  • 170 g hasselnødder
  • 80 g havregryn
  • 240 g kogte sorte bønner (evt. fra dåse)
  • 50 g mælkechokolade
  • 200 g bløde dadler, udstenede
  • 20 g kakaopulver
  • ½ spsk. kokosolie

Sådan gør du

  • Rist hasselnødderne på en tør pande ved middelvarme, til skallerne begynder at slippe.
  • Kom hasselnødderne i et rent viskestykke, og gnid dem mod hinanden, til skallerne slipper.
  • Sortér 30 stk. pæne hasselnødder fra, der skal bruges til at komme ind i kuglerne senere.
  • Kom 100 g hasselnødder i din foodprocessor, blend dem groft, og gem det til senere.
  • Blend 40 g hasselnødder og havregryn til en mellignende konsistens.
  • Skyl bønnerne godt, og smelt chokoladen over et vandbad.
  • Kom dadler, bønner, smeltet chokolade, kakaopulver og kokosolie i foodprocessoren, og kør det hele til en ensartet masse.
  • Sæt massen på køl i en time.
  • Tril kugler af dejen, og kom en hasselnød ind i midten.
  • Rul kuglerne i de groft blendede hasselnødder, der blevet sorteret fra tidligere.
  • Kom kuglerne på køl indtil servering.