Forårssalat med spidskål

Forårssalat med spidskål, purløg, agurk, tomat og avocado ❤️ Jeg elsker at mikse grønsager i alle regnbuens farver – Denne forårssalat er en grøn salat med kål og passer til forårets grønne farver, hvor nyt springer ud. Jeg kan godt lide at “ryste” avocadoen sammen med spidskål, så salaten får en cremet konsistens. Spis dig glad, sund og rask – Det er mit motto lige nu!

Jeg spiser altid masser af grønsager i alle regnbuens farver til både frokost og aftensmad, hvor grønsagerne er den primære del af måltiderne. Jeg elsker at mikse rå grønsager på kryds og tværs tilsat marinader lavet på sunde fedtstoffer. Jeg er inspireret af mine alle eksotiske yogarejser i Asien og Afrika. Jeg holder mig glad, sund og rask med nærende måltider, hjemmeyoga og ting, der giver mig energi og gør mig glad.

5 baseret på 1 anmeldelser

Forårssalat med spidskål - Opskrift på salat med spidskål, purløg, agurk, tomat og avocado

Ingredienser

Forårssalat med spidskål

  • ½ spidskål
  • 1 avocado
  • 10 tomater
  • ½ agurk
  • 1 bundt purløg
  • 1 spsk græskarkerner valgfrit

Sådan gør du

  • Hak spidskål og avocado i grove tern og "ryst" det sammen i en skål med låg.
  • Vend de øvrige snittede ingredienser i salaten.