Grøn bønnesalat
Rig på protein, kostfibre, vitaminer og mineraler!
Grønne bønner er generelt en helt fantastisk spise, både smags-, sundheds- og klimamæssigt. De har et lavt klimaaftryk og er rige på protein, kostfibre, vitaminer og mineraler. Cherrytomaterne er med til at give retten et let syrligt strejf, som går rigtig godt med de sprøde græskarkerner. Cherrytomaterne er ligeledes rige på C-vitamin, hvilket er med til at øge optaget af mineralet jern, som der er en del af i bønnerne. Salaten kan serveres til de fleste aftenretter og er både hurtig og let at lave!
Antiinflammatorisk kost – spis dig glad, sund og rask
Hvis du har prøvet nogle af mine opskrifter, ved du også, at jeg ELSKER antiinflammatoriske ingredienser og krydderier, som holder mig sygdomsfri, stabiliserer mit blodsukker, giver mig energi og masser af SMAG. Især i de kolde og mørke vintermåneder kan jeg mærke, at mit sind bliver lysere, og mit immunforsvar bliver stærkere, når jeg spiser antiinflammatorisk.
Du kan også prøve mine lækre opskrifter på tabouleh salat og hummus med gurkemeje. God fornøjelse 💛
Grøn bønnesalat - opskrift på en lun, lækker og sund bønnesalat
Ingredienser
Grøn bønnesalat
- 15 stk. cherrytomater
- 2 fed hvidløg
- 1 tsk. smagsneutral olie
- 2 nips salt
- 250 g grønne bønner (frost)
- 3 spsk. græskarkerner
Sådan gør du
- Skyl og halvér cherrytomaterne.
- Pres hvidløgsfeddene, og steg dem kort i olien på en pande.
- Tilsæt salt og bønner, og steg dem i et par minutter.
- Tilføj græskarkerner, og steg det hele sammen til kernerne er let gyldne og sprøde.
- Smag retten til med salt.
- Tilføj cherrytomaterne og steg i yderligere 2 minutter, inden bønnesalaten tages af varmen.
Kommentarer