Grøn one pot pasta

Grøn one pot pasta med tomat, hvidløg, ærter, løg, basilikum, spuash og pesto
Har du endnu ikke prøvet one pot pasta, så er det måske på tide, og hvis du har, så kan du måske nikke genkendende til, hvor let og lækker one pot pasta kan være? 💚 Som navnet også antyder, tilberedes det hele i en gryde. Du skal blot snitte og tilføje alle ingredienserne, tænde blusset og lade retten passe sig selv i 10-15 minutter – så er der lækker aftensmad. Lettere kan det simpelthen ikke være!

 

Grøn one pot pasta

Denne version er den mest cremede one pot pasta jeg endnu har lavet, og den er samtidig fuld af smag og visuelt indbydende. Jeg tør næsten godt love dig, at du vil blive helt vild med one pot pasta-konceptet efter at have prøvet denne opskrift. Og husk! Det er kun fantasien, der sætter grænser. Så næste gang du har travlt, eller har nogle rester du skal have brugt, så lav en lækker one pot pasta – det kan næsten kun blive godt!

Links til ingredienser

 

Antiinflammatorisk kost – spis dig glad, sund og rask

Hvis du har prøvet nogle af mine opskrifter, ved du også, at jeg ELSKER antiinflammatoriske ingredienser og krydderier, som holder mig sygdomsfri, stabiliserer mit blodsukker, giver mig energi og masser af SMAG. Især i de kolde og mørke vintermåneder kan jeg mærke, at mit sind bliver lysere, og mit immunforsvar bliver stærkere, når jeg spiser antiinflammatorisk.

Du kan også prøve mine lækre opskrifter på one pot pasta eller pasta med græskar og gulerødder. God fornøjelse 💛

Grøn one pot pasta med tomat, hvidløg, ærter, løg, basilikum, spuash og pesto

Grøn one pot pasta - Opskrift på lækker, cremet pastaret

Ingredienser

Grøn one pot pasta

  • 150 g spaghetti
  • 140 g basilikum pesto
  • 0,5 stk. squash
  • 15 stk. cherrytomater
  • 2 stk. løg
  • 2 fed hvidløg
  • 3 dl ærter
  • 2 dl kokosmælk (eller madlavningsfløde)
  • 3 dl vand
  • 4 håndfulde spinat
  • 2 håndfulde basilikum
  • 0,25 tsk. chiliflager
  • 2 tsk. citronsaft
  • 1,5 spsk. ahornsirup
  • 1 tsk. salt

Sådan gør du

  • Kom reven squash eller courgette, halverede cherrytomater, presset hvidløg og skiveskårne løg i en stor gryde sammen med de resterende ingredienser.
  • Når spaghettien er blevet blød nok i bunden til at det kan komme ned i gryden og dækkes af væsken, koges det hele let sammen under låg i 10-15 minutter, eller indtil pastaen er færdigkogt. Tilsæt lidt ekstra vand undervejs ved behov.
  • Tip! Hvis du ikke er så vild med kokosmælk, kan du også sagtens bruge andre veganske flødeerstatninger eller lidt madlavningsfløde.

GRATIS! Hent appen

Danmarks mest populære yoga-app

Download Cathrine Yoga appen - dit selvkærlige redskab med +200 yoga- og meditationsvideoer, yogakure, sunde opskrifter og meget mere! Over +40.000 downloads og +1.000 anmeldelser ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Cathrine Yoga appen