One pot pasta

One pot pasta med grøntsager i regnbuens farver 🌈🌱🥕🍅 Har du prøvet den populære pastaret endnu?

Denne udgave er vegetarisk, farverig, smagfuld og lavet med glutenfri spaghetti. Selv om du ikke er glutenallergiker, vil du måske opleve, at du føler dig mindre træt og oppustet, hvis du vælger glutenfri pasta frem for almindelig pasta. One pot pasta er blevet populær på ingen tid, fordi det er så nemt at lave – alt du skal bruge er “one pot” – én gryde! Kom snittede grøntsager og pasta i en gryde, og lad det koge sammen, til retten er færdig. Det er nemt, enkelt og lækkert. Brug forskelligt farvede grøntsager, så retten både bliver æstetisk og nærende.

Tip! Vidste du, at de forskellige farvepigmenter i grøntsager indeholder antioxidanter og beskytter dig mod inflammation? Du får også endnu mere næring fra grøntsagerne, når du spiser forskellige farver på samme tid.

5 baseret på 1 anmeldelser

One pot pasta - Opskrift på den vegetarisk og glutenfri pastaret

Ingredienser

One pot pasta

  • 1 bundt basilikum
  • 1 pakke spaghetti (glutenfri)
  • 10 stk. cherrytomater
  • 1 stk. løg
  • 3 fed hvidløg
  • 3 stk. gulerødder
  • 1 stk. peberfrugt
  • ½ dl madlavningsfløde (havre)
  • 7 dl vand
  • 1 tsk. havsalt
  • 1 tsk. grønsagsbouillon
  • 2 dl parmesan
  • 2 spsk. æblecidereddike
  • 1 tsk. olivenolie

Sådan gør du

  • Hak løg og hvidløg, og steg det i bunden af en stor gryde. Kom hakket peberfrugt, hakket gulerod, halverede cherrytomater og æbleeddike ned i gryden, og steg det sammen.
  • Lav 7 dl grønsagsfond, og hæld fonden i gryden. Tilsæt glutenfri pasta. Bring retten i kog, så pastaen langsomt begynder at glide ned i gryden.
  • Når pastaen har kogt i 10 minutter, kommer du fløde, revet parmesan og hakket basilikum i gryden. Lad det hele koge op, og smag retten til med salt og peber.
  • Servér vegetarpastaen med det samme med revet parmesan og hakket basilikum på toppen.