Grønkålschips

Grønkålschips

Sprøde og saltede grønkålschips

Disse sprøde og let saltede grønkålschips er et ægte hit herhjemme! De er sunde, nemme at lave og så gør de sig godt til næsten enhver anledning. Vidste du, at det anbefales, at vi danskere spiser 100 g mørkegrønne grøntsager om dagen? Grønkål er blot én af de grøntsager, der defineres som en mørkegrøn grøntsag, og jeg kan næsten ikke komme på en bedre måde at nyde sin grønkål på. Du kan også eksperimentere med andre krydderier, og dermed lave dine grønkålschips helt som du ønsker.

Antiinflammatorisk kost – spis dig glad, sund og rask

Hvis du har prøvet nogle af mine opskrifter, ved du også, at jeg ELSKER antiinflammatoriske ingredienser og krydderier, som holder mig sygdomsfri, stabiliserer mit blodsukker, giver mig energi og masser af SMAG. Især i de kolde og mørke vintermåneder kan jeg mærke, at mit sind bliver lysere, og mit immunforsvar bliver stærkere, når jeg spiser antiinflammatorisk.

Du kan også prøve min lækre opskrift på rødbedechips i ovn. God fornøjelse 💛

Grønkålschips

Grønkålschips - Opskrift på ovnbagte, saltede og sprøde grønkålschips

Ingredienser

Grønkålschips

  • 100 g grønkål
  • 2 tsk. smagsneutral olie
  • Flagesalt efter ønske

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 170 grader varmluft.
  • Skyl grønkålen grundigt.
  • Tør grønkålen, skær stokken fra og skær grønkålsbladene ud i grove stykker.
  • Vend grønkålsstykkerne med olie og salt, og fordel dem godt ud på en til to bageplader.
  • Bag grønkålsstykkerne i 8-12 minutter - hold øje med dem undervejs, så de ikke bliver brændt.
  • Servér dine grønkålschips. Hvis de er bagt helt sprøde, kan de let holde sig et par dage.

GRATIS! Hent appen

Danmarks mest populære yoga-app

Download Cathrine Yoga appen - dit selvkærlige redskab med +200 yoga- og meditationsvideoer, yogakure, sunde opskrifter og meget mere! Over +40.000 downloads og +1.000 anmeldelser ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Cathrine Yoga appen