Æblechips med kanel
Hjemmelavede æblechips
Efteråret byder særligt på røde og grønne æbler, rodfrugter og kål. Jeg elsker sæsonens frugter og grøntsager. I skal selvfølgelig ikke snydes for min lækre (og meget simple) opskrift på sprøde æblechips med kanel.
Antiinflammatorisk kost – spis dig glad, sund og rask
Hvis du har prøvet nogle af mine opskrifter, ved du også, at jeg ELSKER antiinflammatoriske ingredienser og krydderier, som holder mig sygdomsfri, stabiliserer mit blodsukker, giver mig energi og masser af SMAG. Især i de kolde og mørke vintermåneder kan jeg mærke, at mit sind bliver lysere, og mit immunforsvar bliver stærkere, når jeg spiser antiinflammatorisk.
Du kan også prøve mine lækre opskrifter på grønkålschips, kokoschips og rødbedechips i ovn. God fornøjelse 💛
Æblechips med kanel - Opskrift på sprøde æble chips
Ingredienser
Æblechips med kanel
- 2 stk. æbler
- 2 spsk. kanelpulver
- 1 spsk. kokosolie (eller smør)
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 120 graders varmluft.
- Skær æblerne i ultra-tynde skiver. Brug gerne et mandolinjern eller en skræller. Æbleskiverne fordeles på bagepapir, pensles med kokosolie (valgfrit) og drysses med kanel.
- Bages i ovnen ved 120 graders varmluft i ca. 90 minutter, ind de er tørre og helt sprøde.
- Opbevares i en lufttætbeholder.
- Hjemmelavede æblechips kan maksimalt holde sig i én uge.
Kommentarer