Hummus med soltørrede tomater
Hummus med soltørrede tomater 🌱
Hummus med tomater
Lækker og antiinflammatorisk hummus lavet på soltørrede tomater. Derudover skal du bruge kikærter, tahin, hvidløg, citron og paprika. Jeg elsker sunde dips til mine grønsager, som jeg spiser i store mængder. I weekenden laver jeg ofte hummus til disse glutenfri tortilla chips.
Antiinflammatorisk kost – spis dig glad, sund og rask
Hvis du har prøvet nogle af mine opskrifter, ved du også, at jeg ELSKER antiinflammatoriske ingredienser og krydderier, som holder mig sygdomsfri, stabiliserer mit blodsukker, giver mig energi og masser af SMAG. Især i de kolde og mørke vintermåneder kan jeg mærke, at mit sind bliver lysere, og mit immunforsvar bliver stærkere, når jeg spiser antiinflammatorisk.
Du kan også prøve mine lækre opskrifter på rødbedehummus og sød kartoffel hummus. God fornøjelse 💛
Hummus med soltørrede tomater - Opskrift på sund hummus med tomat
4 personer
Forberedelse: 5 min
Tilberedning: 5 min
Ingredienser
Hummus med soltørrede tomater
- 1 dåse kikærter (240 g drænet)
- 8-10 stk. soltørrede tomater fra glas i olie
- 2 spsk. tahin
- 2 fed hvidløg
- 1 spsk. citronsaft
- 1 tsk. paprika
Sådan gør du
- Alle ingredienser blendes sammen i en foodprocessor.
- Smag til med ekstra hvidløg, paprika, ingefær eller chiliflager.
- Den lækreste hummus, som gerne pyntes med tomater og ekstra olie.
Kommentarer