Nemme salater
Rødkålssalat og mangosalat
Salaterne er sprængfyldt med antioxidanter og sunde næringsstoffer. Jeg elsker at eksperimentere med sæsonens råvarer. Denne gang brugte jeg bl.a. rødkål, spinatblade og granatæblekerner. Spinat er proppet med klorofyl og har høje mængder af vitaminer og kostfibre. Granatæblekerner indeholder høje mængder af antioxidanter og C-vitaminer. Sørg altid for at købe økologiske frugter og grønsager, så du får alle de gode næringsstoffer. Begge salater er vendt i en lækker dressing på kun 3 ingredienser – æblecidereddike, olivenolie og havsalt.
Salaterne kan serveres sammen med skønne vegetarbøffer (rødbedebøffer, quinoabøffer, linsebøffer) eller min lækre vegetarlasagne med spinat.
Antiinflammatorisk kost – spis dig glad, sund og rask
Hvis du har prøvet nogle af mine opskrifter, ved du også, at jeg ELSKER antiinflammatoriske ingredienser og krydderier, som holder mig sygdomsfri, stabiliserer mit blodsukker, giver mig energi og masser af SMAG. Især i de kolde og mørke vintermåneder kan jeg mærke, at mit sind bliver lysere, og mit immunforsvar bliver stærkere, når jeg spiser antiinflammatorisk.
Du kan også prøve mine lækre opskrifter på middelhavssalat og broccolisalat med æble, æblecidereddike og rosin. God fornøjelse 💛
Nemme salater - Opskrifter på mangosalat og rødkålssalat
Ingredienser
Rødkålssalat
- ½ rødkålshoved
- 2 chalotteløg
- 6 clementiner
- 2 spsk æblecidereddike
- 3 spsk olivenolie
- havsalt
Mangosalat
- 5 håndfulde spinatblade
- 1 granatæble
- 2 røde peberfrugter
- 1 mango
- 2 spsk æblecidereddike
- 3 spsk olivenolie
- havsalt
Rødkålssalat
- Skær alle grønsagerne ud.
- Bland chalotteløg, clementiner og dressingen godt sammen.
- Hæld det over den fintsnittede rødkål.
Mangosalat
- Skær alle grønsagerne ud.
- Bland granatæblekerner, peberfrugt og mango godt sammen.
- Hæld det over spinatbladene.
Kommentarer