Portobello burger med den lækreste vegetarbøf, stegte løgringe, pesto, spinat og tomat 🌱 Lyder det ikke lækkert? Prøv denne vegetarburger UDEN hakkebøf – i stedet med en sprød og LÆKKER vegetarbøf. Bøfferne er lavet på linser eller quinoa. Du kan også tilføje en skive økologisk ost, hvis du drømmer om en vegetarisk cheeseburger.
Se også:
Yoga Retreat ved Vesterhavet >>
Online Yoga Studio – Dyrk hjemmeyoga i dine egne trygge rammer >>
Portobello burger – Opskrift på verdens lækreste vegetarburger – Glutenfri
Portobello burger
Ingredienser
- 2 portobellosvampe og olivenolie
- 1 vegetarbøf*
- 1 håndfuld spinatblade
- 3 tomatskiver
- 3 agurkskiver
- 1 tsk grøn pesto
- 2 stegte løgringe
- 1 skive ost
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 175 graders varmluft.
- Vask dine to portobellosvampe og fjern stokkene. Bag dine "burgerboller" med lidt olivenolie i ca. 15 minutter.
- Byg burgeren op: Burgerbolle, spinatblade, tomatskiver, vegetarbøf, tomatskiver, pesto, stegte løgringe, ost og burgerbolle.
*Du kan enten lave quinoabøffer, linsebøffer eller rødbedebøffer. Disse tre opskrifter på vegetarbøffer minder meget om hinanden, men de er stadig unikke og har forskellige smagsnuancer.
Se også: Kikærtepizza med vegetarisk fyld >>
Hvad er antiinflammatorisk kost?
At spise antiinflammatorisk handler om at implementere særlige krydderier og sunde ingredienser i din kost, som modvirker inflammation i kroppen. Kosten styrker dit immunforsvar, din fordøjelse, din nattesøvn og dit energiniveau. Ud over de sunde egenskaber ved antiinflammatoriske opskrifter, vil du også mærke, at dine smagsløg bliver forkælet! Opskrifterne er nemlig fulde af SMAG fra især krydderier og smagfulde grøntsager. Når maden smager af mere, vil du også opleve, at du spiser mindre, fordi du stimulerer dine smagsløg og oplever meget mere nydelse, mens du spiser. Det er vigtigt at understrege, at antiinflammatorisk kost IKKE er en kur! Det er en mindfuld livsstil, der giver kroppen alle de vigtige vitaminer og mineraler, den har brug for. Læs meget mere om antiinflammatorisk kost her >>