Fyldte portobellosvampe

Fyldte portobellosvampe - Vegetar opskrift med det lækreste quinoa fyld
Fyldte portobellosvampe med quinoa, hvidløg, forårsløg og persille (vegetar). Prøv disse fyldte svampe uden oksekød – i stedet med lækkert quinoafyld, som har den dejligste smag og cremethed. De er toppet med økologisk revet ost, men du kan sagtens bruge “vegansk ost”, hvis du ønsker det.


Portobellosvampe med quinoa

Quinoa er et komplet protein, da quinoa indeholder alle de essentielle proteiner, som kroppen ikke selv kan danne, men har brug for. Du bestemmer selv, om du vil bruge rød, hvid eller sort quinoa. Jeg køber altid den sorte og røde, da de smager af mest – og så er de vildt festlige i salater og gryderetter. Der er et hav af gode grunde til at sætte quinoa på madplanen – Få flere lækre quinoaopskrifter nedenfor.

Du kan købe quinoa i varianterne: 


Antiinflammatorisk kost – spis dig glad, sund og rask

Hvis du har prøvet nogle af mine opskrifter, ved du også, at jeg ELSKER antiinflammatoriske ingredienser og krydderier, som holder mig sygdomsfri, stabiliserer mit blodsukker, giver mig energi og masser af SMAG. Især i de kolde og mørke vintermåneder kan jeg mærke, at mit sind bliver lysere, og mit immunforsvar bliver stærkere, når jeg spiser antiinflammatorisk.

Du kan også prøve mine lækre opskrifter på fyldte auberginer med quinoa eller quinoabøffer. God fornøjelse 💛

Fyldte portobellosvampe - Vegetar opskrift med det lækreste quinoa fyld

Fyldte portobellosvampe - Vegetar opskrift med det lækreste quinoafyld

Ingredienser

Fyldte portobellosvampe

  • 2 stk. portobellosvampe
  • 100 g quinoa (kogt)
  • 0,5 fed hvidløg
  • 1 stk. forårsløg
  • 0,5 stk. rød peberfrugt
  • 1 bundt persille (hakket)
  • 75 g mozzarellaost

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 175 graders varmluft.
  • Vask dine to portobellosvampe og fjern stokkene.
  • Bland quinoa med hakket hvidløg, forårsløg, peberfrugt og persille.
  • Smør svampene med lidt olie. Fordel fyldet i svampene. Toppes med ost.
  • Bages ved 175 graders varmluft i ca. 25 minutter.