16. april 2023
Sov godt med yoga! Giv slip på dagens mange indtryk – fysisk og mentalt.
Jeg har samlet 5 yogaklasser, som vil hjælpe dig med at komme helt ned i gear og forberede dig på en god og rolig nattesøvn.
Gå på opdagelse i din egen krop og find indre ro. Yogaklassen består af en række afslappende yin yogastillinger, der stimulerer Mave- og Miltmeridianerne, der flyder langs forsiden af kroppen, benene og fødderne. Yogastillingerne skaber harmoni og balance i kroppen og giver en følelse af indre ro og grounding. Yogaklassen afsluttes med en beroligende mindfulness meditation. Kom helt ned i gear→
Få ro på nervesystemet og nyd roen og stilheden. Yogaklassen består af 5 restorative yogastræk, som laves med støtte fra en yogapølle. Yogaklassen er mild, og den er designet til at hjælpe dig med at afspænde hele kroppen, så du blot kan fokusere på at nyde stilheden og få ro på dit nervesystem. Kom i gang med restorativ yoga →
Giv dig selv en omsorgsfuld pause og få ro på dit nervesystem. Denne mindfulness meditation hjælper dig med at skabe et trygt og sikkert rum inde i dig. Alle vores tanker, følelser, sanser, handlinger og bevægelser er baseret på vores nervesystem. Når vi er i sikkerhed, aktiveres det parasympatiske nervesystem, som sænker din puls og får dig til at falde til ro. Få ro på dit nervesystem →
Gør dig klar til en god og rolig nattesøvn. Yogaklassen består af en række beroligende og afslappende yin yogastillinger, der stimulerer alle kroppens meridianbaner, og skaber en følelse af ro og velvære. Yogaklassen vil hjælpe dig med at komme helt ned i gear og forberede dig på en god og rolig nattesøvn. Kom i gang med godnat yin→
Giv dig selv en mental pause fra dine tankestrømme. Denne mindfulness meditation bygger på en simpel visualiseringsøvelse. Du vil mærke, at dine tanker falder til ro, og du vil mærke nærvær og nydelse i øjeblikket. Kom i gang med calm meditation→
I mit store yogabibliotek finder du altid 5 gratis yogavideoer, som du kan nyde. Du kan også downloade Cathrine Yoga app’en → og få adgang direkte på din iPhone, iPad eller smartphone. Cathrine Yoga app’en er downloadet mere end +25.000 gange og indeholder også +200 gratis opskrifter. Namasté 😍
Kommentarer