Hummus med gurkemeje

Hummus - Opskrift på hjemmelavet, sund hummus med gurkemeje
Hummus med gurkemeje – Her er mit bud på lækker, sund humus! Den er lavet på sesampasta, persille og kikærter. Kikærter og bælgfrugter generelt er rige på proteiner, langsomt optagelige kulhydrater, kostfibre samt fytokemikalier. I takt med, at verden er blevet “mindre“, tager vi flere eksotiske retter ind såsom indisk karrygryde, arabiske falafler, asiatiske soyaretter og selvfølgelig hummus.

 

Gurkemeje

Den er desuden tilsat gurkemeje, der giver den gule farve. Gurkemeje er lidt mildere end Safran og bruges typisk i det asiatiske køkken. Gurkemeje er et antiinflammatorisk stof, der kan bruges som hjælpemiddel mod fordøjelses- og marvetarmslidelser. Særligt min mave er glad for gurkemeje 🌱

Antiinflammatorisk kost – spis dig glad, sund og rask

Hvis du har prøvet nogle af mine opskrifter, ved du også, at jeg ELSKER antiinflammatoriske ingredienser og krydderier, som holder mig sygdomsfri, stabiliserer mit blodsukker, giver mig energi og masser af SMAG. Især i de kolde og mørke vintermåneder kan jeg mærke, at mit sind bliver lysere, og mit immunforsvar bliver stærkere, når jeg spiser antiinflammatorisk.

Du kan også prøve mine lækre opskrifter på rødbedehummus, edamame hummus eller sød kartoffel hummus. God fornøjelse 💛

Hummus - Opskrift på hjemmelavet, sund hummus med gurkemeje
5 baseret på 1 anmeldelser

Hummus med gurkemeje - Opskrift på hjemmelavet, sund hummus med gurkemeje

Ingredienser

Hummus med gurkemeje

  • 1 dåse kikærter
  • 1 dl olivenolie
  • 2 spsk tahin
  • 2 fed hvidløg
  • 1-2 spsk citronsaft
  • 1 tsk gurkemeje
  • Lidt finthakket persille
  • havsalt og peber

Sådan gør du

  • Hæld kikærterne gennem et dørslag og skyl dem under vandhanen.
  • Blend kikærterne med én dl kogende vand.
  • Tilsæt de resterende ingredienser og tryk på "blend" igen.
  • Smag til med salt og peber.