Edamame hummus

Edamame hummus - Opskrift på sund hummus med edamamebønner
Lækker og antiinflammatorisk hummus lavet på edamamebønner, der er proppet med proteiner og kostfibre til mavsen. Derudover skal du bruge kikærter, tahin, hvidløg og citron. Jeg elsker sunde dips til mine grønsager, som jeg spiser i store mængder. I weekenden laver jeg ofte hummus til disse glutenfri tortilla chips.


Antiinflammatorisk kost – spis dig glad, sund og rask

Hvis du har prøvet nogle af mine opskrifter, ved du også, at jeg ELSKER antiinflammatoriske ingredienser og krydderier, som holder mig sygdomsfri, stabiliserer mit blodsukker, giver mig energi og masser af SMAG. Især i de kolde og mørke vintermåneder kan jeg mærke, at mit sind bliver lysere, og mit immunforsvar bliver stærkere, når jeg spiser antiinflammatorisk.

Du kan også prøve mine lækre opskrifter på rødbedehummus og sød kartoffel hummus. God fornøjelse 💛

Edamame hummus - Opskrift på sund hummus med edamamebønner
5 baseret på 1 anmeldelser

Edamame hummus - Opskrift på sund hummus med edamamebønner

Ingredienser

Edamame hummus

  • 400 g edamamebønner
  • 1 dåse kikærter (240 g drænet)
  • 1 tsk. tahin
  • 2 fed hvidløg
  • 1 tsk. havsalt

Sådan gør du

  • Hæld kogende vand over dine frosne edamame bønner.
  • Alle ingredienser blendes sammen i en foodprocessor.
  • Smag til med ekstra hvidløg, gurkemeje, ingefær eller chiliflager.