Alternativer til komælk

22. september 2021

4 alternativer til komælk

Er du også ellevild med smoothies, smoothie bowls eller nicecream – is uden sukker og fløde? Der kan være mange grunde til, at en eller flere i familien vælger mælken fra. Det kan være, du er laktoseintolerant, du er veganer eller noget tredje. Jeg har samlet mine bedste bud på fire alternativer til komælk.

4 alternativer til komælk

  1. Soyamælk
  2. Rismælk
  3. Havremælk
  4. Mandelmælk

1. Soyamælk

Det bedste alternativ til komælk, HVIS du tåler soya. Soyamælk er fremstillet af soyabønner og vand og indeholder derfor hverken laktose eller mælkeprotein. Alligevel indeholder soya­drikken en del andet protein, fibre og ikke ret meget sukker. Bruger man soyadrik som erstatning for komælk, skal man være opmærksom på at få kalk, hvis det ikke er tilsat calcium.

2. Rismælk

Rismælk findes i et hav af forskellige variationer. Jeg er særligt vild med Coconut Dream, der smager fantastisk i en jordbærsmoothie med banan. Det er faktisk Urtekram, der står bag denne fine Dream-serien. Alle risdrikkene er selvfølgelig fri for tilsætningsstoffer og kunstige smagsforstærkere.

3. Havremælk

Havremælk er ligesom soya- og risdrik 100 procent plantebaseret. Havredrik er et af de nyere alternativer til komælk. Havremælk indeholder en masse gode fibre, der bl.a. er vigtige for, at kroppen kan bevare en god tarmfunktion.

4. Mandelmælk

Mandeldrik er min absolutte favorit til nicecream – is uden fløde og sukker. Jeg er vild med nøddesmagen, der er meget fremtrædende i mandelmælk. Til gengæld vil jeg ikke anbefale dig at hælde mandelmælk i din kaffe. Eller er det bare mig?

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.