Chokolade nicecream

Chokolade nicecream - Opskrift på sund nicecream med banan og kakao
Chokolade nicecream med frosne bananer og avocado, kakao og friske bær på toppen. En nicecream er både nem at lave, sund og nærende og smager både sødt og friskt. Du kan pynte din nicecream med lige det, du har lyst til. Jeg anbefaler at pynte din nicecream med friske blåbær og brombær, da friske, mørke bær smager allerbedst sammen med chokoladesmagen.


Hvad er chokolade nicecream?

Nicecream er en bananis lavet på frosne bananer. Du behøver ikke en ismaskine for at lave lækker nicecream – det eneste, du skal bruge, er en blender til at mikse din lækre bananis. Nicecream er en nem is, der minder lidt om en smoothie, fordi den er lavet på banan, frugter og plantemælk. Denne nicecream er kun sødet med lidt agavesirup og naturlig sødme fra bananer og raw kakaopulver. Den er tilsat avokado, så den bliver ekstra cremet og sund.

Sund nicecream

Det tager ingen tid at lave sund nicecream! Forbered din hjemmelavede is aftnen før, hvor du lægger bananer og avokado i fryseren – så er du klar til at lave en nem og frisk niceream næste morgen. Lav en ekstra portion, så du har sund og frisk niceream i fryseren til de solrige forårs- eller sommerdage.

Antiinflammatorisk kost – spis dig glad, sund og rask

Hvis du har prøvet nogle af mine opskrifter, ved du også, at jeg ELSKER antiinflammatoriske ingredienser og krydderier, som holder mig sygdomsfri, stabiliserer mit blodsukker, giver mig energi og masser af SMAG. Især i de kolde og mørke vintermåneder kan jeg mærke, at mit sind bliver lysere, og mit immunforsvar bliver stærkere, når jeg spiser antiinflammatorisk.

Du kan også prøve mine lækre opskrifter på snickers is og mango nicecream. God fornøjelse 💛

Chokolade nicecream - Opskrift på sund nicecream med banan og kakao
5 baseret på 1 anmeldelser

Chokolade nicecream - Opskrift på sund nicecream med banan, kakao og avocado

Ingredienser

Chokolade nicecream

  • 3-4 spsk. kakaopulver
  • 1-2 stk. bananer (frost)
  • 1 stk. avocado (frost)
  • 1-2 dl mælk
  • 2-3 spsk. agavesirup
  • 1 håndfuld bær (pynt)

Sådan gør du

  • Skræl, og skær banan og avocado i skiver, og læg skiverne i fryseren natten over.
  • Blend frosne bananer og avocado sammen med havremælk og raw kakaopulver næste morgen, og smag det til med agavesirup.
  • Sæt isen tilbage i fryseren i 15-20 minutter inden servering.
  • Top nicecreamen med friske bær.