Ovnbagt spidskål med hasselnødder

Ovnbagt spidskål med hasselnødder, krydderier og olie - Opskrift
Sjældent har spidskål smagt så godt, som det er tilfældet med denne opskrift! Spidskålen får en dejlig sødme, når den bliver bagt med olie og krydderier, og de bagte hasselnødder giver retten lidt lækker knas.

 

Nem, hurtig og velsmagende!

Retten er let at lave, kræver næsten ingen forberedelsestid og så er den som sagt utroligt velsmagende. Nyd din ovnbagte spidskål som tilbehør til din aftensmad. Velbekommen!

Antiinflammatorisk kost – spis dig glad, sund og rask

Hvis du har prøvet nogle af mine opskrifter, ved du også, at jeg ELSKER antiinflammatoriske ingredienser og krydderier, som holder mig sygdomsfri, stabiliserer mit blodsukker, giver mig energi og masser af SMAG. Især i de kolde og mørke vintermåneder kan jeg mærke, at mit sind bliver lysere, og mit immunforsvar bliver stærkere, når jeg spiser antiinflammatorisk.

Du kan også prøve mine lækre opskrifter på ovnbagt sød kartoffel og spidskålswraps med quinoa. God fornøjelse 💛

Ovnbagt spidskål med hasselnødder, krydderier og olie - Opskrift

Ovnbagt spidskål med hasselnødder - Opskrift på spidskål med krydderier

Ingredienser

Ovnbagt spidskål

  • 1 stk. spidskål
  • 1 spsk. smagsneutral olie
  • 0,5 tsk. salt
  • 2 tsk. tørret didl (eller timian)
  • 1,5 dl hasselnødder

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  • Halvér spidskålet på langs, og vask det godt.
  • Pensel olie på spidskålen, og kom herefter tørret dild og salt på.
  • Bag de halverede spidskål i ovnen i 10 minutter.
  • Hak nødderne groft, og kom dem på de halverede spidskål.
  • Bag spidskålene i yderligere 8-12 minutter til nødderne er let gyldne.
  • Tip! Du kan også bruge timian i stedet for dild, eller nogle helt andre krydderier, hvis du ønsker.

GRATIS! Hent appen

Danmarks mest populære yoga-app

Download Cathrine Yoga appen - dit selvkærlige redskab med +200 yoga- og meditationsvideoer, yogakure, sunde opskrifter og meget mere! Over +40.000 downloads og +1.000 anmeldelser ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Cathrine Yoga appen