Rød pesto
Rød pesto baseret på tomater
Denne tomatpesto er lavet på både soltørrede og solmodne tomater, sprøde pinjekerner og en lækker god olie. Hjemmelavet pesto kan peppe enhver almindelig hverdagsmad op – udover at være sprængfyldt med sunde næringsstoffer.
Antiinflammatorisk kost – spis dig glad, sund og rask
Hvis du har prøvet nogle af mine opskrifter, ved du også, at jeg ELSKER antiinflammatoriske ingredienser og krydderier, som holder mig sygdomsfri, stabiliserer mit blodsukker, giver mig energi og masser af SMAG. Især i de kolde og mørke vintermåneder kan jeg mærke, at mit sind bliver lysere, og mit immunforsvar bliver stærkere, når jeg spiser antiinflammatorisk.
Du kan også prøve mine lækre opskrifter på persillepesto, guacamole og hummus med soltørrede tomater. God fornøjelse 💛
Rød pesto - Opskrift på hjemmelavet tomatpesto
Ingredienser
Rød pesto
- 1 håndfuld friske tomater
- 1 håndfuld soltørrede tomater
- 1 håndfuld pinjekerner
- 2 dl olivenolie
- 2-3 fed hvidløg
- 1 tsk citronsaft
Sådan gør du
- Alle ingredienser blendes sammen i en foodprocessor.
- Blend og rør ned fra kanterne, blend og rør rundt flere gange, indtil pestoen er gennemrørt.
- Stil pestoen på køl og nyd den sammen med dine sprøde rugbrødschips, til aftensmaden, til stegning eller ovenpå glutenfri gulerodsboller.
Super lækker dip til brød, frokost og aftensmaden 😀 Kan gemmes i køleskabet.