Rosinboller med kardemomme
Prøv mine nemme og sunde boller med rosiner. Bollerne kan laves uden klistrede fingre, og du kan forme rosinbollerne med to skeer. Disse rosinboller er ikke glutenfri, men de er fulde af fibre.
Links til ingredienser
- Agavesirup (eller honning)
- Kardemomme (eller kanel)
- Vaniljepulver
- Rosiner
- Hvedemel
Antiinflammatorisk kost – spis dig glad, sund og rask
Hvis du har prøvet nogle af mine opskrifter, ved du også, at jeg ELSKER antiinflammatoriske ingredienser og krydderier, som holder mig sygdomsfri, stabiliserer mit blodsukker, giver mig energi og masser af SMAG. Især i de kolde og mørke vintermåneder kan jeg mærke, at mit sind bliver lysere, og mit immunforsvar bliver stærkere, når jeg spiser antiinflammatorisk.
Du kan også prøve min lækre opskrift på gulerodsboller og rødbedeboller. God fornøjelse 💛
Rosinboller med kardemomme - Opskrift på nemme og sunde boller
10 stk.
Forberedelse: 2 timer
Tilberedning: 15 min
Ingredienser
Rosinboller
- 25 g gær
- 5 dl lunkent vand
- 2 spsk. agavesirup (eller honning)
- 1 tsk. kardemomme (eller kanel)
- 1 tsk. vaniljepulver
- 100 g rosiner
- 200 g grahamsmel
- 300-350 g hvedemel
Sådan gør du
- Opløs gær i lunkent vand og agavesirup i en stor skål.
- Tilsæt kardemomme, vaniljepulver, rosiner og grahamsmel.
- Tilsæt hvedemelet langsomt, mens du rører rundt.
- Tip! Den færdige bolledej skal være våd, men ikke for flydende. Tilsæt lidt mere vand eller hvedemel, så dejen får den helt rigtige konsistens.
- Lad dejen hæve på køkkenbordet i 1-1,5 time under viskestykke.
- Form 10 boller med to skeer, og læg dem på en bageplade med bagepapir.
- Tænd ovnen på 200 graders varmluft, mens bollerne efterhæver i ca. 20-30 min.
- Bag rosinbollerne ca. 15 min.
- Tip! Hold løbende øje med bollerne. De kan blive tørre, hvis de bliver bagt for længe.
- Hjemmebagte boller smager bedst, når de er lune!
De lækreste rosinboller! Skal bollerne være mere “kageboller”, kan jeg anbefale at tilsætte ekstra vaniljepulver eller vaniljesukker 🙂