Sund brownie
Sund brownie – uden tilsat sukker! Der er særligt én chokoladekage, jeg laver igen og igen. Denne nemme og lækre nytårsbrownie smager himmelsk – og smelter på tungen. Jeg elsker kager, der smelter på tungen. Opskriften blev udviklet i forbindelse med nytår 2014/2015 og finjusteres hvert år. Denne gang med lidt ekstra kakaopulver, chokolade og kaffe. Opskriften er glutenfri samt lavet på gode råvarer, der tilhører kroppen god energi og næring.
Links til ingredienser:
Tip!
Top din brownie med en mørk chokolade eller chokolademousse.
Antiinflammatorisk kost – spis dig glad, sund og rask
Hvis du har prøvet nogle af mine opskrifter, ved du også, at jeg ELSKER antiinflammatoriske ingredienser og krydderier, som holder mig sygdomsfri, stabiliserer mit blodsukker, giver mig energi og masser af SMAG. Især i de kolde og mørke vintermåneder kan jeg mærke, at mit sind bliver lysere, og mit immunforsvar bliver stærkere, når jeg spiser antiinflammatorisk.
Du kan også prøve mine lækre opskrifter på chokoladepandekager og banankage. God fornøjelse 💛
Sund brownie - Opskrift på lækker brownie uden sukker
8 personer
Forberedelse: 10 min
Tilberedning: 50 min
Ingredienser
Sund brownie
- 3 stk. banan (modne)
- 150 g bløde dadler uden sten
- 2 stk. æg
- 2 spsk. kokosolie
- 3 spsk. stærk kaffe
- 100 g mandelmel
- 3 spsk. kakaopulver
- 1 tsk. havsalt
- 75 g mørk chokolade (grofthakket)
- 75 g nødder (grofthakket)
Topping
- 70 g mørk chokolade
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 160 graders varmluft.
- Blend alle ingredienserne i en foodprocessor (undtagen chokolade og nødder). Vend grofthakket chokolade og nødder i.
- Smør et stykke bagepapir med kokosolie.
- Fordel dejen i en lille aflang kageform.
- Bag din lækre brownie i ca. 40-50 minutter, indtil den er letgylden.
- Lad den stå i køleskabet, så den bliver fast.
Tak for opskriften. Den smagte vildt godt!! Jeg blandede kokosmælk med smeltet chokolade og kokosflager til toppen, det var perfekt. Mums!
Sådan en lækker brownie. Jeg har lavet den 10 gange og den bliver altid helt perfekt! Jeg vil gerne takke dig for alle dine sunde opskrifter. Jeg er dagligt forbi din fantastiske side 🙂