Sund risengrød
“Det er risengrød (smask, smask, smask),
der gør ganen blød (smask, smask, smask),
og kanel bli’r strøed,
det gør grøden sød,
men sæt ikke skeen i den før,
end risengrøden den har fået en smørklat smør.”
Cremet plantebaseret risengrød
Den klassiske grød laves normalt på sødmælk. For at få den samme runde og cremede konsistens har jeg lavet min mælkefrie risen grød på denne økologiske mandelmælk. Alternativt kan jeg varmt anbefale rismælk eller soyamælk, der er en smule billigere.
Antiinflammatorisk kost – spis dig glad, sund og rask
Hvis du har prøvet nogle af mine opskrifter, ved du også, at jeg ELSKER antiinflammatoriske ingredienser og krydderier, som holder mig sygdomsfri, stabiliserer mit blodsukker, giver mig energi og masser af SMAG. Især i de kolde og mørke vintermåneder kan jeg mærke, at mit sind bliver lysere, og mit immunforsvar bliver stærkere, når jeg spiser antiinflammatorisk.
Du kan også prøve min lækre opskrift på vegansk risengrød. God fornøjelse 💛
Sund risengrød - Opskrift på sund risengrød med tranebær og kanelsukker
Ingredienser
Risengrød
- 1 dl vand
- 3 dl grødris
- 1 L mælk (alle typer)
- 1 tsk. havsalt
Drys
- 1 tsk. kanelsukker
- 1 spsk. tranebær
- 1 tsk. smør
Sådan gør du
- Hæld 1 dl vand i en gryde og bring det i kog.
- Tilsæt grødris og lad dem koge i 1 minut.
- Tilsæt mælken og lad grøden koge ved middelvarme varme i ca. 35 minutter.
- Tip: Sørg for at røre meget rundt i starten og jævnligt undervejs.
- Nyd din risengrød med kanelsukker, tranebær og en smørklat.
Verdens bedste opskrift på risengrød!