Rosinboller med kardemomme – Prøv mine nemme og sunde boller med rosiner. Bollerne kan laves uden klistrede fingre, og du kan forme rosinbollerne med to skeer. Disse rosinboller er ikke glutenfri, men de er fulde af fibre. Ønsker du at bage glutenfrit, kan jeg anbefale dig mine populære glutenfri boller.
Se også:
Online yoga studio – Godmorgen yoga for krop og sind >>
Rosinboller med kardemomme – Opskrift på nemme og sunde boller
Rosinboller med kardemomme - Nemme og sunde boller
Rosinboller med kardemomme og grahamsmel
Antal 10 stk.
Ingredienser
- 25 g gær
- 5 dl lunkent vand
- 2 spsk. agavesirup eller honning
- 1 tsk. kardemomme eller kanel
- 1 tsk. vaniljepulver
- 100 g rosiner
- 200 g grahamsmel
- 300-350 g hvedemel
Sådan gør du
- Opløs gær i lunkent vand og agavesirup i en stor skål.
- Tilsæt kardemomme, vaniljepulver, rosiner og grahamsmel.
- Tilsæt hvedemelet langsomt, mens du rører rundt.
- Tip! Den færdige bolledej skal være våd, men ikke for flydende. Tilsæt lidt mere vand eller hvedemel, så dejen får den helt rigtige konsistens.
- Lad dejen hæve på køkkenbordet i 1-1,5 time under viskestykke.
- Form 10 boller med en ske, og læg dem på en bageplade med bagepapir.
- Tænd ovnen på 200 graders varmluft, mens bollerne efterhæver i ca. 20-30 min.
- Bag rosinbollerne ca. 15 min.
- Tip! Hold løbende øje med bollerne. De kan blive tørre, hvis de bliver bagt for længe.
- Hjemmebagte boller smager bedst, når de er lune!
1 kommentar
De lækreste rosinboller! Skal bollerne være mere “kageboller”, kan jeg anbefale at tilsætte ekstra vaniljepulver eller vaniljesukker 🙂