Tomatsuppe

Tomatsuppe - Opskrift på verdens bedste tomatsuppe (Antiinflammatorisk)

Tomatsuppe med hakkede tomater, gulerødder, hvidløg og basilikum 🌱

HER får du min bedste yoga-opskrift på cremet tomatsuppe, der smager helt fantastisk. Den “hemmelige” suppeingrediens er en økologisk urteboullion, der fremhæver suppens øvrige ingredienser. Du kan sagtens bruge andre grønsager fra køleskabet. Jeg vil dog anbefale, at du bruger hakkede tomater og gulerødder. Om vinteren er der ofte mere kraft i de konserverede tomater på dåse end i de friske. Jeg bruger derfor konserverede tomater uden for tomatsæsonen.

Antiinflammatorisk suppe med tomater

Vidste du, at tomater indeholder lycopen? Lycopen er det stof, der giver den røde farve – og har en antioxidant effekt på kroppen 🌱 Du finder også stoffet i vandmelon, papaya og rød peberfrugt. Det er et af de mest effektive antioxidanter, der findes. Forskning tyder på, at lycopen modvirker prostatakræft, hjerte-kar-sygdomme samt nedsætter risikoen for solbrændt hud. Dette antioxidant bliver aktiveret ved opvarmning, hvorefter din krop kan optage stoffet. Det hjælper desuden at tilsætte fedtstof, da det fremmer optagelsen af stoffet i kroppen. SÅ der er god grund til at spise lækker og cremet tomatsuppe, der både indeholder opvarmede tomater og olie.

Antiinflammatorisk kost

Hvis du har prøvet nogle af mine opskrifter, ved du også, at jeg ELSKER antiinflammatoriske ingredienser og krydderier, som holder mig sygdomsfri, stabiliserer mit blodsukker, giver mig energi og masser af SMAG. Især i de kolde og mørke vintermåneder kan jeg mærke, at mit sind bliver lysere, og mit immunforsvar bliver stærkere, når jeg spiser antiinflammatorisk.

Du kan også prøve mine lækre opskrifter på blomkålssuppe, grønkålssuppe eller rødbedesuppe. God fornøjelse 💛

Tomatsuppe - Opskrift på verdens bedste tomatsuppe (Antiinflammatorisk)
5 baseret på 1 anmeldelser

Tomatsuppe - Opskrift på antiinflammatorisk suppe med tomater

Ingredienser

Tomatsuppe

  • 1 spsk. kokosolie
  • 100 g bladselleri
  • 80 g gulerødder
  • 3 fed hvidløg
  • 100 g løg
  • 1 tsk. laurbærblad
  • 1 tsk. oregano
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 spsk. urtebouillon
  • 4 dl vand

Topping

  • 5 stk. tomater
  • 2 stk. basilikumblade
  • 5 stk. mandler (saltede)

Sådan gør du

  • Skræl, snit og skær grønsagerne i grove tern.
  • Varm kokosolien i en stor gryde med høje kanter.
  • Tilsæt bladselleri, gulerødder, hvidløg og løg og lad det stege i 5 minutter. Tilsæt laurbærblade, oregano, hakkede tomater, urteboullion samt vand i gryden. Lad suppe simre i 30 minutter.
  • Sluk for blusset, når grønsagerne er helt møre. Blend suppen fint og rund i en blender. Tilsæt evt. lidt kokosmælk, plantemælk eller vand, hvis den skal være mere flydende. Jeg kan godt li’ den cremet og tyk.