Banankage med chokolade

Banankage med chokolade
En banankage er altid et sikkert hit – sådan er det i hvert fald hjemme hos os. Så hvis du har nogle godt modne bananer med brune pletter liggende, som du alligevel ikke får brugt, så prøv denne svampede banankage. Den er let at slå sammen og passer sig selv det meste af tiden.

 

Reducer madspild med banankage!

Noget så simpelt som at bruge sine overmodne bananer kan være med til at reducere madspild. Ved at gøre brug af dine kedelige bananer kan du både reducere madspild, gavne klimaet og samtidig bringe en lækker banankage til bordet, hvilket må siges at være en win-win-win situation!

 

Links til ingredienser

 

Antiinflammatorisk kost – spis dig glad, sund og rask

Hvis du har prøvet nogle af mine opskrifter, ved du også, at jeg ELSKER antiinflammatoriske ingredienser og krydderier, som holder mig sygdomsfri, stabiliserer mit blodsukker, giver mig energi og masser af SMAG. Især i de kolde og mørke vintermåneder kan jeg mærke, at mit sind bliver lysere, og mit immunforsvar bliver stærkere, når jeg spiser antiinflammatorisk.

Du kan også prøve mine lækre opskrifter på raw gulerodskage og verdens bedste chokoladekage. God fornøjelse 💛

Banankage med chokolade

Banankage med chokolade - Opskrift på lækker, svampet banankage

Ingredienser

Banankage med chokolade

  • 3 dl hvedemel
  • 4 stk. bananer (modne)
  • 1 dl mælk (alle typer)
  • 4 spsk. kokossukker
  • 4 spsk. ahornsirup
  • 3 spsk. smagsneutral olie
  • 40 g mørk chokolade
  • 1 tsk. bagepulver
  • 0,5 tsk. natron
  • 2 knivspids salt

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  • Bland hvedemel, kokossukker, bagepulver, natron og salt sammen.
  • Mos bananerne med en gaffel og tilsæt olie, ahornsirup og mælk.
  • Bland de to blandinger sammen.
  • Hak chokoladen groft, og vend den i dejen.
  • Bag kagen i ca. 30 minutter afhængig af din form.
  • Kagen er klar, når dejen ikke hænger fast på gaflen, når du stikker i den.
  • Tip! Du kan også komme lidt valnødder i eller oven på kagen - det giver lidt ekstra knas til kagen.