Fyldte dadler med chokolade

Fyldte dadler med chokolade og nødder
Fyldte dadler med chokolade og nødder er en sund, lækker snack året rundt, men passer også rigtig godt ind i julens konfektskål. Dadlernes søde og bløde ydre går rigtig godt sammen med knasende nødder, cremet nøddesmør og en let bitter chokolade. Jeg bruger næsten altid medjoul dadler, når jeg laver fyldte dadler – både fordi de er større end de små juicy dadler og derfor er lettere at fylde, men også fordi de har en mere fast og karamelagtig konsistens, når de har været på køl.

 

Tip!

Du kan fylde dadlerne med dine yndlings nødder, favorit nøddesmør, marmelade, marcipan, nougat eller hvad hjertet ellers begærer. Det er kun din fantasi, der sætter grænser! Er du vild med dadler, kan du også prøve disse lækre julekugler med kokos ♥️

Antiinflammatorisk kost – spis dig glad, sund og rask

Hvis du har prøvet nogle af mine opskrifter, ved du også, at jeg ELSKER antiinflammatoriske ingredienser og krydderier, som holder mig sygdomsfri, stabiliserer mit blodsukker, giver mig energi og masser af SMAG. Især i de kolde og mørke vintermåneder kan jeg mærke, at mit sind bliver lysere, og mit immunforsvar bliver stærkere, når jeg spiser antiinflammatorisk.

God fornøjelse 💛

Fyldte dadler med chokolade og nødder

Fyldte dadler med chokolade - Opskrift på sundt juleknas

Ingredienser

Fyldte dadler

  • 10 stk. bløde dadler uden sten
  • 4 stk. valnødder
  • 4 stk. mandler
  • 100 g mørk chokolade
  • 1 tsk. mandelsmør

Sådan gør du

  • Skær den ene side af dadlerne op på langs.
  • Fjern dadlernes sten, og kom nødder eller mandelsmør ind i dadlerne.
  • Smelt din chokolade, og overtræk dadlerne med chokoladen.
  • Kom dadlerne på køl i minimum 1 time, og nyd dem let afkølede. Opbevar dem i køleskabet.
  • Tip! Du kan eksperimentere med forskelligt fyld - det er som sagt kun fantasien, der sætter grænser. De er også super lækre med nødder eller nøddesmør, som eksempelvis peanutbutter.