Glutenfri pebernødder

Disse glutenfri pebernødder er både nemme at lave og meget sundere end de traditionelle pebernødder, samtidig med de er fulde af SMAG 🙏🏼 Pebernødderne smager dejligt at jul med kardemomme, kanel og nelliker, og så har de et tvist af citron, som giver dem en let syrlig og super lækker smag. I denne opskrift er sukker skiftet ud med kokossukker og honning, og mel er skiftet ud med glutenfri meltyper, så du spiser mere mindfuldt i juledagene. Ingen jul uden lækre, knasende pebernødder – Jeg har altid en kagedåse fyldt med hjemmelavede pebernødder, så jeg husker at jule lidt i hverdagene.

5 baseret på 1 anmeldelser

Glutenfri pebernødder - Opskrift på nemme, lækre og sunde pebernødder

Ingredienser

Glutenfri pebernødder

  • 1 tsk sort peber
  • 1 økologisk citron
  • 1 spsk kokossukker
  • 2 spsk agavesirup eller honning
  • 2 tsk bagepulver
  • 100 g boghvedemel
  • 100 g rismel
  • 50 g quinoamel eller mandelmel eller kikærtemel
  • 100 - 120 g smør
  • 1 æg
  • 1 tsk stødt kardemomme
  • 1 tsk stødt kanel
  • ½ tsk nelliker

Sådan gør du

  • Hæld alle de tørre ingredienser i en skål, og bland dem sammen.
  • Tilsæt derefter æg, smør, honning, revet citronskal og 2 spsk. citronsaft i skålen.
  • Ælt dejen i en røremaskine eller i skålen, til dejen er jævn. Hvis dejen er for våd, kan du tilføje en smule mere boghvedemel. Sæt dejen på køl - helst en hel dag, men det er også nok, hvis den trækker i et par timer.
  • Tænd ovnen på 200 graders varmluft. Tag dejen ud af køleskabet, form den til små kugler, som du trykker let flade på en bageplade med bagepapir.
  • Bag pebernødderne i cirka 10 minutter, til de er gyldne - De må ikke blive mørke.
  • Lad pebernødderne køle helt af, og servér dem let afkølede, eller læg dem i en kagedåse. Så har du lækre, hjemmelavede pebernødder, som du kan nyde i juledagene og servere for dine gæster.