Granolabarer
Hemmeligheden er en lækker og knasende granola, der er proppet med nærende ingredienser – uden tilsat sukker. Hvis du mangler en sødere og sundere snack, er disse granolabarer et godt bud! Gode snacks er et must derhjemme! Om det er müslibarer, proteinbarer eller blot bananer, er alle tre perfekte mellemmåltider inden en yoga- eller spinningsklasse.
Antiinflammatorisk kost – spis dig glad, sund og rask
Hvis du har prøvet nogle af mine opskrifter, ved du også, at jeg ELSKER antiinflammatoriske ingredienser og krydderier, som holder mig sygdomsfri, stabiliserer mit blodsukker, giver mig energi og masser af SMAG. Især i de kolde og mørke vintermåneder kan jeg mærke, at mit sind bliver lysere, og mit immunforsvar bliver stærkere, når jeg spiser antiinflammatorisk.
Du kan også prøve mine lækre opskrifter på sunde bountybarer og hjemmelavet bounty barer. God fornøjelse 💛
Granolabarer - Opskrift på sunde barer med granola og mysli
Ingredienser
Granolabarer
- 4 spsk. kokosolie
- 250 g bløde dadler uden sten
- 1 tsk. kakaopulver
- 100 g granola eller mysli (alle typer)
Sådan gør du
- Smelt kokosolien.
- Blend kokosolie, dadler uden sten og kakaopulver i en god foodprocessor.
- Rør den klistrede masse sammen med ca. 100 gram granola.
- OBS: Tilsæt din granola lidt efter lidt. Massen skal hverken være fast og ikke alt for smuldret.
- Fordel dejen i en aflang bøtte med bagepapir. Sørg for at smøre bagepapiret med kokosolie.
- Sæt dine barer på frys i ca. 3 timer. Skær dem ud i aflange eller mundrette stykker.
- Opbevares på køl i en lufttætbeholder.
Kommentarer