Kokoschips

Kokoschips - Opskrift på hjemmelavede kokoschips med kanel
Kanelbagte kokoschips – Jeg elsker sprøde snacks og toppings! I skal selvfølgelig ikke snydes for min lækre (og meget simple) opskrift på sprøde kokos chips med kanelpulver og havsalt.

 

Tip!

Jeg laver løbende en god portion kanelbagte chips, som jeg bruger ovenpå smoothie bowls, grød eller is-desserter. Det er også lækkert at tilsætte hakkede nødder, frø, kerner eller en god mysli-blanding 🌱

Antiinflammatorisk kost – spis dig glad, sund og rask

Hvis du har prøvet nogle af mine opskrifter, ved du også, at jeg ELSKER antiinflammatoriske ingredienser og krydderier, som holder mig sygdomsfri, stabiliserer mit blodsukker, giver mig energi og masser af SMAG. Især i de kolde og mørke vintermåneder kan jeg mærke, at mit sind bliver lysere, og mit immunforsvar bliver stærkere, når jeg spiser antiinflammatorisk.

Du kan også prøve mine lækre opskrifter på grønkålschips, rødbedechips i ovn og æblechips. God fornøjelse 💛

Kokoschips - Opskrift på hjemmelavede kokoschips med kanel

Kokoschips - Opskrift på hjemmelavede kokos chips med kanel

Ingredienser

Kokoschips

  • 2 dl kokoschips rå
  • 2 tsk. kokosolie (smeltet)
  • 2 tsk. agavesirup
  • 1 tsk. kanelpulver
  • ½ tsk. havsalt

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 175 graders varmluft. Smelt kokosolien.
  • Bland alle ingredienserne sammen i en skål, så dine chips bliver godt smurt ind.
  • Bages i ovnen ved 175 graders varmluft i ca. 12 minutter, ind de er sprøde og brune.
  • Opbevares i en lufttætbeholder.