Julesmåkager med kanel

Glutenfri julesmåkager med kanel

Bag dine egne lækre julesmåkager med kanel og nelliker

Julebagning er indbegrebet af julestemning, og disse småkager er ingen undtagelse. De har en fin krydret smag af jul – ja, bare duften kan få mig helt i julestemning. Hvis du vil gøre lidt ekstra ud af kagerne og julestemningen, kan du pynte dem med lidt glasur, og her er det kun fantasien, der sætter grænser. Jeg synes selv, at det er sjovt at bruge- og lege med naturens egne farver og har derfor farvet min glasur med blandt andet rødbedepulver, blå og grøn spirulina samt gurkemeje, men du kan også få et lige så smukt udtryk ved at bruge frugtfarve!

Antiinflammatorisk kost

Hvis du har prøvet nogle af mine opskrifter, ved du også, at jeg ELSKER antiinflammatoriske ingredienser og krydderier, som holder mig sygdomsfri, stabiliserer mit blodsukker, giver mig energi og masser af SMAG. Især i de kolde og mørke vintermåneder kan jeg mærke, at mit sind bliver lysere, og mit immunforsvar bliver stærkere, når jeg spiser antiinflammatorisk.

Du kan også prøve min lækre opskrift på sunde vaniljekranse. Glædelig jul! 💛

Glutenfri julesmåkager med kanel

Julesmåkager med kanel - Opskrift på sprøde småkager

Ingredienser

Julesmåkager

  • 110 g havremel
  • 50 g fuldkornsrismel
  • 3 spsk. honning
  • 2 spsk. kokosolie
  • 2,5 spsk. ahornsirup
  • 0,75 tsk. bagepulver
  • 0,25 tsk. natron
  • 1,5 tsk. kanel
  • 1,5 tsk. hvid peber
  • 0,5 tsk. nellike
  • 2 knivspids salt
  • 4 spsk. mælk (alle typer)

Pynt

  • Flormelis
  • Vand
  • Frugtfarve

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  • Bland alle de tørre ingredienser sammen. Tilsæt honning, kokosolie og ahornsirup.
  • Tilsæt mælken lidt efter lidt til dejen bliver blød nok til at arbejde uden at den smuldrer, men den må heller ikke være våd.
  • Rul dejen ud med en kagerulle.
  • Udstik småkagerne, og bag dem i 13-15 minutter - husk at kigge til dem undervejs!
  • Bland flormelis med lidt vand og den ønskede farve, og rør det godt sammen. Kom glasuren i en pose, og klip et lille hul i hjørnet. Sprøjt glasuren på de afkølede kager.
  • Tip! Hvis dejen bliver for blød at arbejde med, kan den kommes kort i køleskabet, da kokosolien vil få dejen til at sætte sig mere.